Hvad er parkinson

Parkinsons sygdom er en af de hyppigste neurologiske sygdomme. I Danmark lever op til 12.000 mennesker med Parkinsons sygdom, men mange flere er som pårørende påvirket af sygdommen.

Ved parkinson mister man med tiden flere og flere af de nerveceller i hjernen, som indeholder signalstoffet dopamin. De fleste er 60-62 år på diagnosetidspunktet, men sygdommen optræder dog også hos yngre personer helt ned i slutningen af 20’erne.

RYSTEN
TRæGE BEVæGELSER
MUSKELSTIVHED

Symptomer

Parkinsonsymptomer varierer meget fra person til person. De er afhængige af, hvor længe man har haft sygdommen, men kan også variere fra dag til dag og fra time til time. Mennesker med parkinson oplever ofte, at de får problemer med at bevæge sig normalt, hvor bevægelserne kan blive langsomme og træge.

Foruden de motoriske symptomer oplever de fleste tillige non-motoriske symptomer, der blandt andet dækker over søvnforstyrrelser, kognitive symptomer og blæresymptomer.

Sygdommens udvikling

Parkinsons sygdom er en fremadskridende sygdom. Det vil sige, at symptomerne forværres med årene. Det er ikke usædvanligt, at sygdommen starter år før, man stiller en diagnose, fordi symptomerne er svære at erkende i starten. Sygdommen udvikler sig ofte langsomt over mange år og ens tilstand forringes aldrig pludseligt.

Først når de motoriske symptomer viser sig, kan parkinsonneurologen stille diagnosen. De første mange år er der god medicineffekt, men med tiden kan der opstå aftagende effekt og on-off-fænomener.

Spørgsmål om parkinson

Har du lige fået stillet diagnosen? Det kan være svært at håndtere det hele på en gang. Vigtigst af alt er det at sige: Livet går ikke i stå, fordi man får parkinson. Det er en kronisk sygdom, men med den rigtige medicinering, kan man leve et godt og aktivt liv.

Det er let at blive overvældet af den megen information, og det er vigtigt, at du opsøger viden i dit eget tempo. Du bestemmer tempoet, og du bestemmer, hvilke emner, du vil læse om.

Det er forskelligt, hvordan man reagerer, når man får stillet diagnosen. For nogen er det en lettelse at få sat en sygdom og forklaring på sine symptomer, mens andre bliver meget chokerede og føler, at gulvtæppet bliver trukket væk under dem. Det kan også være, at man i en periode pendulerer imellem en håbløshed og angst for fremtiden og en tiltro til at livet med parkinson også har rigtig meget godt at byde på. Det er alt sammen helt naturlige reaktioner.

LÆS MERE: Ny med parkinson

KOM I KONTAKT: Parkinsonlinjen 

Parkinsons sygdom er en kronisk lidelse, der langsomt tiltager. Man mister flere og flere af de nerveceller i hjernen, som indeholder signalstoffet dopamin. Denne mangel på dopamin er forklaringen på de motoriske symptomer. Der kan også tabes andre signalstoffer som serotonin, noradrenalin og acetylkolin, hvilket er en medvirkende faktor til de non-motoriske symptomer.

Hvad er et signalstof? Man kan sige, at det er en kemisk budbringer, som overfører budskaber fra en nervecelle til den næste i de lange cellekæder, der udgør nervesystemet. Dopamin anvendes som signalstof mange steder i kroppen til regulering af forskellige funktioner.

LÆS MERE: Hjernen og parkinson

I Danmark lever op til 12.000 mennesker med Parkinsons sygdom og mellem 7 og 10 millioner mennesker over hele jorden lever med sygdommen. Parkinsons sygdom er hyppigere hos mænd end hos kvinder, de fleste rammes i 60-62 års alderen. Ca. 5% rammes før 50 års alderen.

Årsagen til Parkinsons sygdom er ikke endnu kendt, men forskere estimerer, at ca. 5 % har en arvelig form for Parkinsons sygdom. Pesticider dvs. de ukrudtsmidler markerne sprøjtes med, er mistænkt for at kunne øge risikoen for at få Parkinsons sygdom, især rotenon og paraquat er under mistanke. Men historisk er Parkinsons sygdom beskrevet før pesticider blev taget i brug, hvorfor andre forhold også må gøre sig gældende.

Sygdomsprocessen, som fører til det fremadskridende tab af dopaminceller, er derimod velbeskrevet. Der sker en udfældning af proteinet alfa-synuklein, som lægger sig som klumper i dopamincellen. Protein klumperne er giftige for dopamincellerne, som efterhånden går til grunde.

Diagnosen stilles af en parkinsonneurolog på baggrund af de motoriske symptomer, som nævnt ovenfor. Symptomerne kommer ofte snigende og i starten kan det være svært at stille en korrekt diagnose. En god indikator på om diagnosen er korrekt, er god effekt med dæmpning af de motoriske symptomer ved behandling med parkinsonmedicin i form af levodopa eller dopaminagonister.

Diagnosen kan styrkes ved undersøgelse med SPECT- eller PET-skanning, For at udelukke andre sygdomme foretages ofte undersøgelse af hjernen med røntgen (CT-skanning) eller med magnetkamera (MR-skanning).

LÆS MERE: Hvad er SPECT og PET?

LÆS MERE OM UDREDNINGSRET: Klik her

Parkinsons sygdom påvirker især bevægeevnen. Det største problem er langsomme bevægelser og små bevægeudslag (bradykinesi og hypokinesi). Til trods for, at man har normal kraft i musklerne, får man svært ved at bevæge sig. Kroppens naturlige bevægelser ‘krymper’, bliver mindre og langsommere. Disse problemer begynder typisk i en hånd eller fod og armen holder måske op med at svinge med, når man går, mens trinnene bliver kortere.

Man kan også opleve, at ansigtsmimikken stivner eller at man får sværere ved at skrive. Senere kan der også komme gang- og balanceproblemer samt tale- og synkeproblemer.

LÆS MERE: Motoriske symptomer

Foruden de bevægelsesrelaterede, motoriske symptomer oplever de fleste tillige non-motoriske symptomer, der blandt andet dækker over søvnforstyrrelser, kognitive symptomer, depression og tarm- og blæresymptomer.

LÆS MERE: Non-motoriske symptomer

Parkinsons sygdom er en kronisk lidelse, der langsomt tiltager. Sygdommen kan på nuværende tidspunkt ikke helbredes, men ved et optimalt behandlingsforløb kan langt de fleste personer forvente en høj grad af symptomdæmpning og et livsforløb, som ikke bliver kortere på grund af sygdommen.

Parkinsons sygdom fremtræder forskelligt fra person til person. Men ligesom sygdommen fremtræder individuelt har hver person også sin individuelle måde at reagere på. Alligevel oplever mange, at det er rart at læse om – og møde – andre, der lever med diagnosen, ligesom det er rart at få viden om symptomer, behandling og konsekvenser.

LÆS MERE: Find din lokale kreds

LÆS MERE: Netværksgrupper i Parkinsonforeningen

Parkinsonmedicin er en vigtig del af dit liv med Parkinsons sygdom. Viden om medicinen og sygdommen kan gøre det lettere for dig at håndtere dine symptomer. Viden kan også lette dit samarbejde med neurolog, parkinsonsygeplejerske, fysioterapeut og andre behandlere omkring dig.

LÆS MERE: Behandling

Vi udsender regelmæssige nyhedsmails fra Parkinsonforeningen.
Skriv dig op her.