Støttemuligheder i dagligdagen

Hjemmepleje/hjemmehjælp

Hvis du på grund af varig eller midlertidig nedsat funktionsevne ikke kan varetage personlige og praktiske opgaver i hjemmet, kan du søge om hjemmepleje. Hjælpen bevilges af kommunen efter Servicelovens § 83 og det koster ikke noget at få hjemmepleje.

Hjælpen bevilges typisk efter et besøg af en visitator, som skal vurdere dit behov for hjælp ud fra en konkret og individuel vurdering. Der kan tildeles til personlig hjælp og pleje, madservice, hjælp til støtte og nødvendige praktiske opgaver i hjemmet. Kommunerne arbejder efter en kvalitetsstandart, som fx beskriver hyppighed for rengøring og bad. Der kan være store forskelle fra kommune til kommune.

I mange tilfælde vil kommunens visitator vurdere, om din funktionsevne kan forbedres gennem et rehabiliteringsforløb.

Hvis du skal på ferie eller måske bor en periode i dit sommerhus, kan du få hjælpen med dig. Du henvender dig til din visitator og aftaler nærmere.

Hjælpemidler og forbrugsgoder

  • Afhjælpe følgerne af funktionsnedsættelse eller væsentlig lettelse i dagligdagen eller nødvendig for at udføre erhverv
  • Hjælpemidler udlånes og vedligeholdes af kommunen – hvis ikke et identisk, så kan du selv vælge leverandør
  • Rollator, spiseredskaber, glidelagner mv, el-scooter kan være det afhængig af gangdistance, kørselsbehov, andre muligheder for at komme rundt
  • Forbrugsgoder forhandles bredt, kan ydes halvdelen, over 500 kr. f.eks. 2-hjulet elcykel, opvaskemaskine
  • Alder, indtægt og formue har ingen betydning

Du ansøger om hjælpemidler ved at kontakte visitator i kommunen eller ved at ansøge gennem www.borger.dk, hvor du også kan finde flere informationer.

Socialpædagogisk støtte

Parkinson kan påvirke kognition og hos nogle bevirke, at det er vanskeligt at fastholde struktur, læse post og bevare overblik over økonomi. Det kan også være en udfordring at gennemføre aktiviteter, opretholde netværk eller indgå i samvær med andre. Formålet med socialpædagogisk bistand er, at du bliver støttet til at leve en tilværelse på dine præmisser, hvor du bevarer eller forbedre dit funktionsniveau og samtidig er mest mulig selvhjulpen.

Du kan ansøge om socialpædagogisk bistand hos kommunen, som afgør, om du kan få socialpædagogisk bistand.
Lovgrundlaget for socialpædagogisk støtte er servicelovens §85 og du kan finde mere information på www.dukh.dk (søg efter socialpædagogisk bistand/bostøtte).

Hjælp til boligændringer - Servicelovens §116

Som udgangspunkt er der ikke nogen egenbetaling for at få foretaget nødvendige boligændringer. Hvis boligændringerne betyder, at ejendommen stiger i værdi, kan kommunen tinglyse et pantebrev dækkende den værdiforøgelse, som boligændringerne har medført. (ved en ejerbolig)
Ved ændringer i en lejebolig kræver det administrators godkendelse.

Aflastning og afløsning

Pårørende kan få aflastning eller afløsning, hvis de i hjemmet tage sig af en voksen med behov for pleje. Denne form for hjælp kan være afgørende for, at den plejekrævende kan blive boende i hjemmet. Det er kommunen, som efter en konkret og individuel vurdering træffer afgørelse efter servicelovens §84.

Afløsning er hjælp i hjemmet, hvor du som pårørende afløses af en anden. Det er fx hvor det er uforsvarligt at lade den syge være alene hjemme.
Aflastning foregår uden for hjemmet som et midlertidigt dag-, nat- eller døgnophold, typisk på et plejehjem.

Orlov - plejevederlag

Du kan som pårørende søge om orlov til at pleje en syg eller døende i hjemmet.
Kommunen kan vejlede dig om mulighederne eller du kan finde flere oplysninger på https://www.borger.dk– søg ’orlov til pasning af syge og døende’.

Vi udsender regelmæssige nyhedsmails fra Parkinsonforeningen.
Skriv dig op her.