Medicinsk behandling

Parkinson kan på nuværende tidspunkt ikke helbredes, men ved et optimalt behandlingsforløb kan et flertal forvente en høj grad af symptomdæmpning og et livsforløb, som ikke bliver kortere på grund af sygdommen. Her kan du læse mere om den medicinske behandling.

Parkinsons sygdom er en kronisk fremadskridende neurologisk sygdom, som indebærer, at visse neuroner i hjernen efterhånden bliver beskadiget. Det gælder i høj grad de neuroner, der producerer signalstoffet dopamin.

Dopamin er et af kroppens mest virksomme signalstoffer, der er tæt forbundet med hjernens belønningssystem. Sammen med andre signalstoffer sørger dopamin for, at dine hjerneceller ’taler sammen’. Dopamin påvirker din lystfølelse, din appetit og dine bevægelser.

Derfor påvirker det både dit humør, dine bevægelser og din fordøjelse, når hjernen mangler dopamin.

Sammen med fysisk træning er medicinen vigtig for at sikre, at du får et godt liv med parkinson. Fysisk træning kan sikre, at kroppen optager medicinen mere effektivt.

Med årene kan effekten af medicinen blive mindre. Du kan opleve svingninger, hvor medicinen ikke længere holder styr på symptomerne. Man taler om, at medicinen har ’aftagende effekt’. Det skyldes, at de celler, medicinen skal virke på, bliver mindre aktive.

Andre behandlingsformer kan så komme på tale, fx medicinpumper eller DBS-operation.

Måske er du i tvivl, om du skal begynde på medicinen straks, når du har fået diagnosen. Det afgør du selv i samspil med din neurolog. Rådfør dig også med dine andre behandlere.

De fleste nydiagnosticerede vælger at begynde på den medicinske behandling med det samme for at opnå et større velvære her og nu. Intet tyder på, at medicinen holder længere, hvis man venter med at begynde på medicinen, tværtimod.

I sygdommens første år virker den medicinske behandling effektivt. Man taler om en ’honeymoon’, hvor livet kan leves næsten som før.

Neurologen og parkinsonsygeplejersken tilrettelægger din behandling i samspil med dig selv. Medicindosis øges normalt langsomt, efter at diagnosen er stillet. Dosis følger formlen “go low, go slow”, ’lavt og langsomt’.

Det betyder, at neurologen begynder med lave doser, der langsomt forhøjes, indtil du har opnået den bedste symptomlindring. Hvis dosis øges for hurtigt, kan medicinen give bivirkninger, før du mærker den positive effekt.

Normalt tager det 2–3 måneder, før du er oppe på effektiv medicindosis. For nogle tager det endnu længere tid. Andre mærker dog forskel i deres bevægelighed efter den første pille.

Når du tager medicinen i rette dosis og til rette tid, kan både du og neurologen følge med i, hvordan medicinen påvirker netop dine symptomer. Efterhånden som sygdommen skrider frem, bliver det endnu mere vigtigt for dit velbefindende, at du tager den ordinerede medicin til rette tid og i rigtig mængde.

Parkinsonsygeplejersken er tit din faste kontakt til hospitalets ambulatorium. Hun kan besvare de fleste af dine spørgsmål og videregive dem til neurologen.

Læs også den beskrivelse (indlægsseddel), der følger med dine tabletter. Følg anvisningerne.

Medicinen er dyr, både for dig selv og for samfundet. Du skal derfor have mest muligt ud af den. Det bedste er at etablere gode medicinvaner.

Faste medicintider er en fordel. Overvej, hvilke daglige rutiner og doseringshjælpemidler, du kan få mest gavn af. Alt kan bruges, som gør det nemmere for dig. Brug pilleæsker, alarm på mobiltelefonen, huskesedler på køleskabet eller et særligt ’medicinur’.

Bed om hjælp til at tage medicinen, hvis du har behov for det.

Medicinen optages bedst, hvis din fordøjelse ikke skal bearbejde medicinen og et større måltid samtidig. Mad kan forsinke virkningen af medicinen.

Medicinen bør altså tages mellem måltiderne, ikke til måltiderne.

For at få den bedste effekt af medicinen bør du tage medicinen mindst en halv time før eller mindst en time efter et måltid. Især proteiner i kosten, men også fedt, betyder, at medicinoptagelsen forsinkes og forringes.

Hovedparten af medicinen optages i tolvfingertarmen. Forstoppelse kan forsinke eller reducere virkningen af medicinen. Også sure fødeemner – mad og drikke – som tomater, juice og frugtsaft kan hæmme tømningen af mavesækken og forsinke optagelsen af medicinen.

Vand er det bedste, når du skal sluge dine piller.

Parkinsonforeningen har lavet en gennemgang af de enkelte præparater som benyttes i medicinsk behandling af idiopatisk Parkinsons sygdom. I denne gennemgang kan du læse mere om de seks forskellige præparattyper som bruges til behandling af motoriske symptomer.
De seks præparater tæller Levodopa, Dopaminagonister, MAO (monoaminoxidase)-B hæmmer, COMT (Catechol-O-MethylTransferase) hæmmer, Amantadin og Antikolinerge.

I gennemgangen kan du bl.a. læse om fordele, almindelige bivirkninger og effektiviteten af de forskellige præparater.

En gennemgang af de medicinske præparater, som bruges i behandling af non-motoriske symptomer er underudarbejdelse.

For information om avanceret behandling følge dette link: www.parkinson.dk

Før gerne ’trivselsdagbog’, hvor du noterer lidt ned om den medicin, du tager, og hvordan du har det. Bemærk alle dine symptomer og forandringer i træthed og søvn, balanceproblemer og fald, problemer med fordøjelsen, vægtændringer, stress, infektioner samt psykiske og kognitive problemer.

Det gælder især i perioder, hvor medicindosis ændres, også selv om du ikke er sikker på, om ændringerne skyldes sygdommen. På den måde kan du få styr på, hvordan du bliver påvirket af medicinen og andre faktorer i hverdagen.

Husk, at al medicin kan give bivirkninger. Spørg pårørende eller venner, om de har bemærket, at du har ændret adfærd. Det er ikke altid, at man selv lægger mærke til det.

Som ved al medicin er der en risiko for bivirkninger ved parkinsonmedicinen. Derfor er det den behandlende læges opgave at informere patienten om effekten af medicinen og risikoen for bivirkninger.

Som tommelfingerregel er det primært de bivirkninger, som forekommer relativt hyppigt, der informeres om.

LÆS MERE: Bivirkninger

LÆS MERE: Impulskontrolforstyrrelser

Fælles Medicin Kort (FMK) er en oversigt over ordineret medicin og indeholder oplysninger om tidspunkt og dosis af medicin, der skal indtages. Kortet opdateres af egen læge og neurolog. Det er en god ide, hvis patient og pårørende har en kopi af FMK liggende.

FMK kan ses og printes fra hjemmesiden www.fmk-online.dk, som man tilgår med Nem-ID. Man kan også få en kopi via egen læge eller neurolog (evt. parkinsonsygeplejerske). Hjemmeplejen har en kopi, som de følger, hvis der er brug for bistand til medicinindtagelse.

LÆS MERE: Fælles Medicin Kort

Når du tager medicin, kan du opleve, at det præparat du plejer at få, ikke er på lager på dit lokale apotek. Det kan også være at det er et landsdækkende problem.

Her er to hjemmesider, der er gode at orientere sig på, hvis du oplever udfordringer.

• Lægemiddelstyrelsens side om forsyningsvanskeligheder. Her kan du bl.a. se det medicin, der er i restordre samt skrive dig op til et nyhedsbrev: KLIK HER 
• Apotekets app. Her kan man bl.a. se hvilke apoteker i nærheden af dig, der ligger inde med den medicin, man skal bruge: Download appen via dette link