Mandag den 7. oktober fra 14.30-17.00
Sted: Platform K, Madevej 2, 8700 Horsens
Lokale: Cafeen
Medbring: Cafeen er lukket om mandagen, så vi skal selv medbringe kaffe/the, kage, kolde drikke og snacks til eftermiddagens forbrug.
Program:
14.30 Velkomst, fællessang og kaffe
Herunder også intro til kursustilbud: Neuroundervisning.
15.00-17.00 Brætspil
120 forskellige brætspil bliver stillet til rådighed, – med Jan Frank som vært i et af sine fancy jakkesæt. Jan Frank og hans kæreste hjælper os med at stille spil op og vejleder i regler og godt humør.
Vi håber på nogle hyggelige timer sammen, – med snak, sang, latter, brætspil og fællesskab!
17.00 Tak for i dag – vi slutter med en sang!
Hvornår ses vi igen?
Om Platform K
Hvad er Platform K? – Noget, vi laver sammen
Platform K er i evig dynamik. Hvilke veje vi skal gå, er op til os alle. Tak for at være med på rejsen. Kig forbi i en pause, kom forbi efter arbejde, chill med os søndag morgen eller dans med torsdag aften til jam. Du er velkommen med din nysgerrighed, med din undren, med dine lektier, med din venneflok, med din kollega, med din guitar, med dine spørgsmål, med din danselyst og med din tvivl – du er velkommen præcis som du er.
Platform K´s håb er, at skabe et hus hvor du føler dig hjemme. Hvor vi mødes på tværs og hvor vi aldrig holder op med at tro på mødet mellem mennesker. På Platform K er nysgerrighed vores bedste ven og kun i fællesskab kan vi skabe et spontant frirum med små eksperimenterende lommer.