Gå til Musik

–  med Parkinsonforeningen Lokalklub Horsens Hedensted

Vi går korte, længere og lange ture og besøger steder rundt i vores 2 kommuner

Vi går hver især så langt, som vi kan, – hvert skridt tæller!

Gåtur

 

Kløverruten i Hornsyld – Grøn rute
Dato

 

Torsdag den 29. august
Mødested

 

Hornsyld Idrætscenter, Nørremarksvej 3, 8783 Hornsyld
Starttidspunkt

 

15.30
Længde

 

2,6 kilometer – følg de grønne pile rundt på ruten

De 3 andre kløverruter, med start samme sted, tager vi på et senere tidspunkt.

Beskrivelse af turen

 

Grøn rute – Lysløjpen

 

Den grønne rute tager dig gennem Hornsyld dag og nat.

 

Den grønne rute tager dig som fodgænger, rulleskøjteløber, løber, motionist eller dig med barnevogn gennem Hornsyld via veje og stier med lys på.

Dermed egner ruten sig til færdsel både sommer og vinter, nat og dag. Man har altid et lys i mørket.

 

På ruten er der desuden indlagt forskellige træningsmuligheder. Der er styrketræning på aktivitetsalléen

 

og pulstræning på den store trappe ved Ramblaen bag SIM Skolen i Midten.

Som hjælp til træningen er der på aktiviteterne langs aktivitetsalléen anbragt QR-tags, som du kan scanne med din smartphone og få vejledning i øvelserne.

 

Langs ruten passeres nogle af Hornsylds dagligvareforretninger og specialbutikker.

 

Hornsyld, som vi kender den i dag, er en fusionsby, der oprindeligt bestod af Hornsyld med sygehus og apotek, Hornsyld Stationsby med jernbanestation,

posthus og mejeri og Nebsager med skole og sognekirken. På denne rute bevæger vi os på kanten af alle tre gamle bysamfund, hvor det i dag er svært at se afgrænsningen af de tre gamle landsbyer.

 

Kilde: Kløverrute folder

Medbring

 

Drikkedunk og mobiltelefon
Tilmelding og evt. betaling Ingen tilmelding eller betaling

Kig forbi den lukkede Facebookgruppe: Gå med musik – Parkinsonforeningen Horsens Hedensted.

Her er mulighed for at lave aftaler om samkørsel til gåturene og selv invitere andre med på en gåtur.

Det er ikke et krav, at man skal gå med musik i ørene, for at deltage i Gå til Musik gåturene. Læs nedenfor, hvad musikken kan gøre for dig og tag evt. turen en dag alene med musik i ørerne.

ParkinsonPod

ParkinsonPod er en musik-app, der fungerer som et hjælpemiddel i din daglige træning. På app’en ligger en række musiknumre, alle med en klar rytme, som gør at musikken er nem at gå til. Rytmen betyder, at man får lettere ved at flytte fødderne og tage længere skridt. Det er med til at gøre at gangen bliver mere stabil. App’en er meget brugervenlig, man starter med at vælge sprog: Dansk eller engelsk og herefter hvilket tempo, man vil gå til, og så er man i gang. ParkinsonPod kan købes på App Store eller Google Play på mobilen og koster et engangsbeløb på 149 kroner. Der bliver løbende tilføjet nye numre.