Gå med – mod Parkinson
26.06.2025 - 26.06.2025
Kl. 15.00
P-pladsen v/ Gudenåens udspring, Vandskellet 8, 7173 Vonge
Tilmeldingsfrist
Arrangør: Horsens/Hedensted Klubben
For alleGå med – mod Parkinson
Vi går til musik, sammen eller hver for sig
– med Parkinsonforeningen Lokalklub Horsens Hedensted
Vi går korte, længere og lange ture og besøger steder rundt i vores 2 kommuner
Vi går hver især så langt, som vi kan, – hvert skridt tæller!
Gåtur
Rundtur Gudenåens og Skjern å udspring
Dato
Torsdag den 26. juni 2025
Mødested
P-pladsen v/ Gudenåens udspring, Vandskellet 8, 7173 Vonge
Starttidspunkt
15.30 (Kaffepicnic kl. 15.00)
Længde
Det aftaler vi på stedet
Beskrivelse af turen
I Tinnet Krat pibler en kilde op af jorden og markerer starten på både Gudenåen og Skjernåen. Det store vandskel er en fantastisk og unik naturoplevelse med smukt landskab på den jyske højderyg. Området er et godt udgangspunkt for vandreture med flere skiltede ruter i området. Gudenåens udspring er en del af Danmarks naturkanon.
Medbring
Drikkedunk og mobiltelefon
Kaffekurv – så mødes vi kl. 15.00
Tilmelding og betaling
Ingen tilmelding
Det er gratis at deltage for medlemmer af Parkinsonforeningen.
Det koster 10 kr. for ikke-medlemmer at deltage.
Medlemskab af Parkinsonforeningen er personligt og koster kr. 350 årligt, mens et parmedlemsskab koster kr. 500. Medlemskab giver bl.a. adgang til arrangementer og medlemsbladet Parkinson Nyt.
Kig forbi den lukkede Facebookgruppe: Gå til musik – Parkinsonforeningen Horsens Hedensted.
Her er mulighed for at lave aftaler om samkørsel til gåturene og selv invitere andre med på en gåtur.
Man skal ikke gå med musik i ørene, for at deltage i Gå til Musik gåturene, men man må gerne. Læs nedenfor, hvad musikken kan gøre for dig. Og prøv så, at gå en tur alene med musik i ørerne.
ParkinsonPod
ParkinsonPod er en musik-app, der fungerer som et hjælpemiddel i din daglige træning. På app’en ligger en række musiknumre, alle med en klar rytme, som gør at musikken er nem at gå til. Rytmen betyder, at man får lettere ved at flytte fødderne og tage længere skridt. Det er med til at gøre at gangen bliver mere stabil. App’en er meget brugervenlig, man starter med at vælge sprog: Dansk eller engelsk og herefter hvilket tempo, man vil gå til, og så er man i gang. ParkinsonPod kan købes på App Store eller Google Play på mobilen og koster et engangsbeløb på 149 kroner. Der bliver løbende tilføjet nye numre.