Gå med – mod Parkinson
29.05.2025 - 29.05.2025
Kl. 15.30
P-pladsen v/Vandværkssøen i Hansted skov
Tilmeldingsfrist
Arrangør: Horsens/Hedensted Klubben
For alleGå med – mod Parkinson
Vi går til musik, sammen eller hver for sig
– med Parkinsonforeningen Lokalklub Horsens Hedensted
Vi går korte, længere og lange ture og besøger steder rundt i vores 2 kommuner
Vi går hver især så langt, som vi kan, – hvert skridt tæller!
Gåtur
Rundtur Hansted å
Dato
Torsdag den 29. maj 2025
Mødested
P-pladsen v/Vandværkssøen i Hansted skov
Starttidspunkt
15.30 (Kaffepicnic kl. 15.00)
Længde
Ca. 2,5 kilometer
Beskrivelse af turen
Langs med Lille Hansted Å går et fint stiforløb, der forbinder Hansted by med vandværkssøen ved Hansted Skov. Det er en ganske smuk tur, som med fordel kan kombineres med en vandretur i skoven.
Fra vandværkssøen i Egebjerg og til Hansted By er der op til flere forskellige stiruter, man kan følge, hvor man kan få naturoplevelser og besøge historiske steder såsom Hanstedgård og Hansted Hospital.
Ved vandværkssøen er åen ført tilbage til det oprindelige åløb til gavn for fiskelivet. Langs det nye åløb er der etableret en skøn ny sti.
Medbring
Drikkedunk og mobiltelefon
Tilmelding og betaling
Ingen tilmelding
Det er gratis at deltage for medlemmer af Parkinsonforeningen.
Det koster 10 kr. for ikke-medlemmer at deltage.
Medlemskab af Parkinsonforeningen er personligt og koster kr. 350 årligt, mens et parmedlemsskab koster kr. 500. Medlemskab giver bl.a. adgang til arrangementer og medlemsbladet Parkinson Nyt.
Kig forbi den lukkede Facebookgruppe: Gå til musik – Parkinsonforeningen Horsens Hedensted.
Her er mulighed for at lave aftaler om samkørsel til gåturene og selv invitere andre med på en gåtur.
Man skal ikke gå med musik i ørene, for at deltage i Gå til Musik gåturene, men man må gerne. Læs nedenfor, hvad musikken kan gøre for dig. Og prøv så, at gå en tur alene med musik i ørerne.
ParkinsonPod
ParkinsonPod er en musik-app, der fungerer som et hjælpemiddel i din daglige træning. På app’en ligger en række musiknumre, alle med en klar rytme, som gør at musikken er nem at gå til. Rytmen betyder, at man får lettere ved at flytte fødderne og tage længere skridt. Det er med til at gøre at gangen bliver mere stabil. App’en er meget brugervenlig, man starter med at vælge sprog: Dansk eller engelsk og herefter hvilket tempo, man vil gå til, og så er man i gang. ParkinsonPod kan købes på App Store eller Google Play på mobilen og koster et engangsbeløb på 149 kroner. Der bliver løbende tilføjet nye numre.