Gå med – mod Parkinson
15.05.2025 - 15.05.2025
Kl. 15.30
P-pladsen lige efter Konferencecenter Borre Knob, Søborgvej 20, 7130 Juelsminde
Tilmeldingsfrist
Arrangør: Horsens/Hedensted Klubben
For alleGå med – mod Parkinson
Vi går til musik, sammen eller hver for sig
– med Parkinsonforeningen Lokalklub Horsens Hedensted
Vi går korte, længere og lange ture og besøger steder rundt i vores 2 kommuner
Vi går hver især så langt, som vi kan, – hvert skridt tæller!
Gåtur
Rundtur Borre Knob
Dato
Torsdag den 15. maj 2025
Mødested
P-pladsen lige efter Konferencecenter Borre Knob, Søborgvej 20, 7130 Juelsminde
Starttidspunkt
15.30 (kaffepicnic kl. 15.00)
Længde
1-1,5 kilometer
Beskrivelse af turen
Horsens Fjords hemmelige naturperle
Hvis du kigger på et kort over Horsens Fjord, så er den let at få øje på, Borre Knob, der nærmest som et spyd rækker ud efter øen Alrø. Ikke desto mindre er der mange – selv lokale, der ikke kender til området. Og det er en skam…
For Borre Knob er en fantastisk naturoplevelse med masser af strand (4,5 kilometer), flot udsigt, et rigt dyreliv, skov, sø, klitter og rosenbuske. Der er utroligt fredeligt på halvøen og du føler nærmest, at du går langs kysten på en ø langt væk fra hverdagens stress og jag, når du bevæger dig rundt på halvøen.
Kilde: Kystlandet
Medbring
Kaffekurv, så mødes vi kl. 15.00 og drikker kaffe. Medbring evt. også stol.
Drikkedunk og mobiltelefon
Tilmelding og betaling
Ingen tilmelding
Det er gratis at deltage for medlemmer af Parkinsonforeningen.
Det koster 10 kr. for ikke-medlemmer at deltage.
Medlemskab af Parkinsonforeningen er personligt og koster kr. 350 årligt, mens et parmedlemsskab koster kr. 500. Medlemskab giver bl.a. adgang til arrangementer og medlemsbladet Parkinson Nyt.
Kig forbi den lukkede Facebookgruppe: Gå til musik – Parkinsonforeningen Horsens Hedensted.
Her er mulighed for at lave aftaler om samkørsel til gåturene og selv invitere andre med på en gåtur.
Man skal ikke gå med musik i ørene, for at deltage i Gå til Musik gåturene, men man må gerne. Læs nedenfor, hvad musikken kan gøre for dig. Og prøv så, at gå en tur alene med musik i ørerne.
ParkinsonPod
ParkinsonPod er en musik-app, der fungerer som et hjælpemiddel i din daglige træning. På app’en ligger en række musiknumre, alle med en klar rytme, som gør at musikken er nem at gå til. Rytmen betyder, at man får lettere ved at flytte fødderne og tage længere skridt. Det er med til at gøre at gangen bliver mere stabil. App’en er meget brugervenlig, man starter med at vælge sprog: Dansk eller engelsk og herefter hvilket tempo, man vil gå til, og så er man i gang. ParkinsonPod kan købes på App Store eller Google Play på mobilen og koster et engangsbeløb på 149 kroner. Der bliver løbende tilføjet nye numre.