En stemme fra DGIs Landsstævne i Vejle.

Allerede da jeg opdagede, at der skulle være Parkinsondans med ved DGIs Landsstævne, vidste jeg, at det ville jeg gerne være en del af.

Nu er Landsstævnet ovre, og når jeg tænker tilbage på den oplevelse, tænker jeg bare – jeg skal være med igen om 4 år (også selvom det er i Sønderborg), hvis muligheden byder sig.

Vi øvede 3 søndage op til Landsstævnet. Vi var mange til træningerne, og hvor havde vi det sjovt. Der blev danset vals, quickstep, slowfox og cha-cha-cha, svedt, snakket på kryds og tværs og danset mere endnu. Hver søndag efter dansen sluttede vi af med sandwich og sodavand, hvor der også blev snakket så meget, at vi næsten måtte smides ud.

Opvisningen foregik på scenen, hvor der blev afviklet ParaSport, og mens vi stod klar – ca. 60 dansere i ens mørkeblå T-shirts med Parkinson-logo – og ventede på vores tur, kom Kong Frederik gående forbi, så lidt royalt stjernedrys fik vi, selvom kongen ikke blev og så vores opvisning.

Hele to gange var vi på gulvet, og begge gange var vi uheldige med vejret – lidt våde blev vi, men pyt med det – det var en rigtig god oplevelse med fin publikumsopbakning.

Der var også sørget godt for os på selve stævnedagen. Parkering var gjort let for os, som kom i bil, vi havde tilladelse til at holde på en P-plads tæt på med en rigtig sød P-vagt, og sammen med Presse og Politi. Vi skulle heller ikke føle os hjemløse, mens vi opholdt os på stævnepladsen. Vi havde fået stillet et lokale til rådighed af Kommunen, hvor vi kunne opholde os mellem opvisningerne, og hvor vi kunne have vores ting stående, mens vi dansede eller gik på opdagelse i stævneområdet.

Nu glæder jeg mig bare til at møde de andre deltagere i andre sammenhænge.

Stor tak til Ingeborg og Gert for muligheden for at få den gode oplevelse med.

Skrevet af Lone Bock Hansen – deltager ved DGIs Landsstævne 2025.