Multipel System Atrofi (MSA)

MSA er en kronisk sygdom, som gradvis forværres. Hovedsymptomerne er forstyrrelser i det autonome nervesystem. Den gennemsnitlige alder, hvor symptomerne opstår, er 53 år.

MSA er en kronisk sygdom, som gradvis forværres. Hovedsymptomerne er forstyrrelser i det autonome nervesystem. Den gennemsnitlige alder, hvor symptomerne opstår, er 53 år.

Multipel betyder mange, system hentyder til hjernens forskellige systemer og funktioner, og atrofi betyder svind, her altså svind eller tab af nerveceller. Forkortelsen MSA dækker med andre ord over en sygdom, som rammer mange af hjernens funktioner.

Sygdommen blev første gang beskrevet i 1989 af den engelske neurolog Niall Quinn. I 1996 blev der enighed om navnet MSA, og en række sygdomskriterier blev fastlagt. Disse er siden opdateret. Få hundrede personer i Danmark lever med MSA.

MSA karakteriseres ved forstyrrelser i det autonome nervesystem. Det autonome nervesystem styrer blandt andet blodtryk, temperaturregulering, vandladning, afføring og potens.

Sygdommen medfører ofte problemer med blodtryksfald ved stillingsskift, dvs. blodtryksfald flere minutter efter, at man har rejst sig. Oplevelsen beskrives ofte som, at man mister farvesyn, ømhed i nakkemuskulaturen, indsnævring af synsfeltet og at det sortner for øjnene.

Kroppens temperaturregulering kan virke ustabil, og man kan opleve kolde hænder og fødder.

Nogle oplever talevanskeligheder med svag monoton stemme, højere toneleje og problemer med at ramme og holde en bestemt tone. Nedsat tygge- og synkehastighed ses også.

Vejrtrækningen kan blive ændret, og der kan opstå en pibende vejrtrækning – specielt i nattetimerne eller ved host eller latter, hvor luften hives kraftigt ind. Det kan skyldes lammelse af stemmebåndene. Få snarest tilstanden vurderet hos en øre-næse-hals-specialist.
I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at skabe plads til luftrøret med et mindre kirurgisk indgreb.

MSA-ramte kan opleve stærkt bydende vandladningstrang, tendens til ikke at tømme blæren helt ved vandladning og risiko for at udvikle urininkontinens. Samtidig generes en del af forstoppelse.

Hos mænd er impotens ikke ualmindelig.

MSA-ramte har som regel lige mange motoriske symptomer i begge sidder af kroppen. Hos en del ses en ludende holdning, hvor hovedet falder forover og kroppen hænger til den ene side. Der kan forekomme spjæt i arme, hænder, fingre og/eller ben.

Personer med MSA kan udvikle kognitive problemer i lettere grad, der kan påvirke evnen til at opfatte, tænke, samle viden og udtrykke sig. Hukommelse, overblik, problemløsning og planlægning kan være påvirket. De kognitive vanskeligheder udvikler sig uafhængigt af graden af de motoriske vanskeligheder. En del MSA-ramte udvikler depression. Nogle oplever svigtende kontrol over følelsesmæssige udtryk, som kan resultere i tvangslatter eller -gråd.

Søvnforstyrrelser er ret udbredt med meget livlige drømme og tendens til mareridt. De pårørende og iagttagere fortæller om motorisk uro, talen i søvne og eventuelt råben. Søvnforstyrrelserne skyldes forstyrrelser af REM-søvnen (drømmesøvnen).

Bevægeforstyrrelser med langsomhed, stivhed i muskulaturen samt gang- og balancebesvær, men sjældent rysten. Hvis parkinsonismen er udpræget, kaldes sygdommen MSA-P (p for parkinsonisme).

Ataksi er styringsbesvær og problemer med at koordinere bevægelserne. Rykvise bevægelser kan påvirke gang- og balance. Ataksien opstår på grund af forstyrrelser i lillehjernen. Disse forstyrrelser kan også forårsage problemer med øjets bevægelighed samt taleforstyrrelser. Denne variant af MSA kaldes MSA-C (C for cerebellum, der er latin for lillehjernen).

MSA er ofte livstidsforkortende. Visse trænings- og behandlingsmuligheder retter sig mod symptomerne og kan øge livskvaliteten.

Sygeplejerske Anders Lundetoft Clausen har mangeårig erfaring med behandling og pleje af personer med bl.a. atypisk parkinson fra sit arbejde på Neurologisk afdeling på Bispebjerg Hospital.

Torsdag kl. 13.00 – 15.00
Tlf. 40 28 55 59

Landsforeningen for Multipel System Atrofi har som hovedformål at udbrede kendskabet til MSA. Foreningen har udarbejdet flere pjecer og har en informativ hjemmeside.

Du kan desuden se flere videoer med neurolog Anne-Mette Hejl, der fortæller om forskellige problematikker ved MSA. Du finder deres Youtube-kanal her: KLIK HER