To dages parkinson kursus for fysioterapeuter
28.05.2021 - 11.06.2021
Kl. 08.30 - 16.00
Aarhus
Målgruppe: For alle
For alleTo-dages kursus i parkinson rehabilitering målrettet fysioterapeuter, der udbyder fysioterapi til personer med parkinson.
Praktiske oplysninger
- Dato: 28. maj og 11. juni 2021
- Tid: Begge dage kl. 8.30 – 16.00
- Sted: Aarhus
- Pris: 4.500 kr. inklusiv forplejning begge dage
- Deltagerantal: Max 20 fysioterapeuter
- Udbyder: Parkinsonforeningen i samarbejde med Sano
- Certificering: Kurset afsluttes med en multiple choice test. Ved gennemført test opnås mulighed for registrering på Parkinsonforeningens hjemmeside med navn og kontaktdata til fysioterapi klinik/arbejdsplads.
Tilmelding via nedenstående link. Har du spørgsmål, kan de rettes til Vibeke Grønlund på vg@parkinson.dk eller tlf. 24 96 22 18. Tilmeldingsfristen er den 17. maj 2021.
Om kurset
Med afsæt i ”European Physiotherapy Guideline for Parkinson’s Disease” samt nyeste viden indenfor Parkinsons sygdom og fysioterapeutiske interventioner, fokuserer kurset på undersøgelse og behandling i kliniske relevante faser, klinisk ræsonnering og relevante interventioner i de forskellige faser.
På kurset præsenteres den nyeste neurologiske viden på området, og desuden vurderes medicinens indflydelse på træningseffekt og non-motoriske symptomer.
Kurset er tilrettelagt så der veksles mellem teori og praksis. Den praktiske afprøvning vil på dag ét foregå i grupper med Parkinson patienter som kaniner. Ved afslutning på dag ét præsenteres og udleveres mindre opgave, som hver kursist arbejder med frem til kursusdag to. Kursusdag to indledes med opsamling på aktuelle opgave.
Målet med kurset
At den enkelte fysioterapeut efter kurset:
- Kan undersøge og klassificere patienter med Parkinson og dernæst tilrettelægge evidensbaserede trænings- og behandlingsforløb
- Har opnået en bred viden og forståelse for Parkinsons sygdom, herunder såvel de motoriske og nonmotoriske symptomer samt deres betydning for det samlede behandlingsforløb
- Har opnået en bred tværprofessionel viden og forståelse for, hvilke andre faggruppers kompetencer der kan være til gavn i det samlede rehabiliteringsforløb for den enkelte person med Parkinsons sygdom
Undervisere på kurset
- Kristian Winge, neurolog, Senior Scientific Officer Novo Nordisk
- Finn Egeberg Nielsen, fysioterapeut Fyshuset Valby samt fysioterapeutisk rådgiver for Parkinsonforeningen
- Jakob Frederiksen, fysioterapeut, Cand.Scient.fys, Allerød fysioterapeuterne
- Vibeke W. Grønlund, fysioterapeut, MEd, Projektleder for Videns- og kompetencecentret for rehabilitering til mennesker med parkinson (ved Parkinsonforeningen og Rehabiliteringscenter Sano)