Gå med – mod Parkinson
Vi går til musik, sammen eller hver for sig
–  med Parkinsonforeningen Lokalklub Horsens Hedensted
Vi går korte, længere og lange ture og besøger steder rundt i vores 2 kommuner
Vi går hver især så langt, som vi kan, – hvert skridt tæller!
Gåtur
Rundtur Torsted Bæk
Dato
Lørdag den 12. oktober 2024
Mødested
P-pladsen ved Torsted kirke, Ørnstrupvej 23, 8700 Horsens
Starttidspunkt
09.30
Længde
4 kilometer med mulighed for at afkorte eller forlænge
Beskrivelse af turen
Rundtur om Torsted Bæk på fortov, stier og trampestier. Smuk natur midt i et stort villakvarter.
Medbring
Drikkedunk og mobiltelefon
Tilmelding og evt. betaling
Ingen tilmelding eller betaling
Kig forbi den lukkede Facebookgruppe: Gå til musik – Parkinsonforeningen Horsens Hedensted.
Her er mulighed for at lave aftaler om samkørsel til gåturene og selv invitere andre med på en gåtur.
Man skal ikke gå med musik i ørene, for at deltage i Gå til Musik gåturene, men man må gerne. Læs nedenfor, hvad musikken kan gøre for dig. Og prøv så, at gå en tur alene med musik i ørerne.
ParkinsonPod
ParkinsonPod er en musik-app, der fungerer som et hjælpemiddel i din daglige træning. På app’en ligger en række musiknumre, alle med en klar rytme, som gør at musikken er nem at gå til. Rytmen betyder, at man får lettere ved at flytte fødderne og tage længere skridt. Det er med til at gøre at gangen bliver mere stabil. App’en er meget brugervenlig, man starter med at vælge sprog: Dansk eller engelsk og herefter hvilket tempo, man vil gå til, og så er man i gang. ParkinsonPod kan købes på App Store eller Google Play på mobilen og koster et engangsbeløb på 149 kroner. Der bliver løbende tilføjet nye numre.