Bokseevent i Aarhus
19.09.2022 - 19.09.2022
Kl. 14.30 - 16.05
Frederiksbjerg Athlet Klub, FAK, Kælderen Frederiksbjerg Fritids og Foreningshus, N.J. Fjordsgade 2, 8000 Aarhus C.
Målgruppe: For alle
For alleBokseklubben FAK i Aarhus inviterer til åbent hus den 19. september kl. 14.30-16.15, hvor mennesker med parkinson kan afprøve Parkinson Boxing.
Parkinson Boxing er en bokseform uden kropskontakt og bygger på den højeste faglige viden om parkinson, træning og boksning. Parkinson Boxing er baseret på hastighed, krydsbevægelser, rotation i ryggen, balance og koordination, som alle er udfordringer, personer med parkinson skal arbejde med for at kunne leve et godt liv med deres sygdom.
Foruden de fysisk gavnlige effekter er målet med træning i bokseklubber at tilbyde et socialt fællesskab i fritidslivet for personer med parkinson.
Arrangementet foregår den 19. september kl. 14.30-16.15
- Kl. 14.30-16: Introduktion til Parkinson Boxing v/ Kia Brogens, Frank Thøgersen og Vibeke Harrit
- Kl. 16-16.15: Frugt og vand
Tøj: Mød op i sportstøj, indesko og medbring gerne en vandflaske. Der er handsker og andet udstyr i klubben.
Transport: Der er parkering tæt på, f.eks. Ingerslev Plads. Der er ligeledes god forbindelse med offentlig transport.
Adgangsforhold: Der er få trapper i klubben og ingen elevator.
Om projekt ’Parkinson Boxing: Uddannelsen i Parkinson Boxing er et samarbejde mellem Parkinsonforeningen og Danmarks Bokse-Union, som har fået støtte fra Sundhedsstyrelsens pulje ’Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse’. Parkinsonforeningen og Danmarks Bokse-Union har en ambition om at certificere op til 80 boksetrænere i Parkinson Boxing, så alle med parkinson, der ønsker det, kan få glæde af tilbuddet.
Kontakt: Har du spørgsmål, kan du kontakte sundhedspolitisk konsulent Marlene Grønnegaard Them på tlf. 36350235 eller mgt@parkinson.dk.
Tilmelding: Du tilmelder dig via liket. Der er plads til 15 deltagere, så det er først-til-mølle. Hvis du har brug for en pårørende, så skriv det under ’Andet’.