Styregruppen for yngre slår dørene op for Årsmøde for yngre med parkinson 2024.

Mød andre yngre med parkinson til en weekend med motion, grin, snak, fællesskab og motivation.

Programmet for weekenden indeholder blandt andet:

  • fælles motion (styrke, gymnastik o.l.)
  • brætspil, walk n’ talk
  • fælles middag og underholdning
  • motiverende talks ved Ulrik Lynge

Mere om Ulrik Lynge og hans oplæg:

”Never give up”

– hvordan holder vi egentlig energien og motivationen oppe?

Vi er ikke selvforsynende med daglig motivation og energi – det er noget man er nødt til at arbejde fokuseret for at opnå, særligt på de dage hvor helbredet spiller et ekstra pus. Vi ved, ud fra forskningen, at når man oplever at være høj på energi og motivation, så bliver man faktisk bedre i stand til at imødegå de forhindringer der nogle gange kan synes uoverskuelige, fordi vores hjerne kvitterer med positive signalstoffer. Hvis man så samtidig får sat det rigtige forventningsniveau til sig selv og ens hverdag – så er det vi kan sige ”never give up”!

 Ulrik Lynge er en af de mest brugte foredragsholdere i Danmark og med sine mange år som motivator og virksomhedsejer, skaber han et foredrag hvor alle får et godt grin, en masse af tænke over, og samtidig nogle konkrete værktøjer til hverdagen. Ulrik arbejder med ledere, medarbejdere og top elitesportsudøvere, altid med et fokus på, at skabe det bedst mulige fundament for at lykkes. Ulrik sætter fokus på energi, arbejdsglæde og den daglige motivation. Som et lille kuriosum er Ulrik Lynge uddannet sygeplejerske, og skrev sit speciale omkring daglig motivation på en hospitalsafdeling.

Kom og lad dig inspirere og få samtidig et godt grin og en del at tænke over. Vi glæder os, til at se dig.

Du kan se mere på: www.ulriklynge.dk

Der er et begrænset antal enkeltværelser til rådighed – og tilmelding er efter først til mølle. Det samme er fordeling af enkeltværelser. Du får besked i god tid inden arrangementet, om det er muligt.

TILMELDING: klik her