Frivillig Fredag:
Vi hylder alle frivillige
27. september 2024
I dag fejrer vi alle landets frivillige og den kæmpe indsats de yder – ikke bare for Parkinsonforeningen men for parkinsonsagen.
Foreningens frivillige er én af grundstenene og fra nord til syd stables arrangementer på benene. Det er imponerende arbejde og noget, der kommer alle foreningens medlemmer til gode.
I år kan du læse, hvordan Kristine, Claus og Peter på hver deres måde bidrager med deres frivillighed.
Kunne du selv have lyst til at blive en del af et stærkt frivillignetværk, så kan du læse mere her: KLIK HER
– Fik parkinson for fem år siden
– Arbejder frivilligt som informatør i Parkinsonforeningens informatørkorps
– Bestyrelsesmedlem i Aarhusklubben
– Medlem i arbejdsgruppe der arbejder for at få undervisningsmoduler om parkinson på alle sundhedsfaglige uddannelser
– Bisidder
– Ressourceperson på Sano
Hvordan kom du i gang med dit frivillige arbejde?
Jeg fik diagnosen for fem år siden og det var selvfølgelig et chok og jeg blev ked af det. Neurologen sagde til mig, at parkinson ikke er noget du dør af, det er noget du dør med, så der er ingen grund til at lægge sig ned, der er masser, du kan lave endnu.
Derfor startede jeg ud med at melde mig til forskellige forskningsforsøg på Skejby. Det behøver ikke komme mig selv til gode her og nu, men måske kan de hjælpe dem, der får diagnosen om fem år.
Jeg får så meget af sundhedsvæsnet og Parkinsonforeningen, så jeg vil gerne give noget tilbage.
Jeg startede i foreningen med at deltage i cafémøderne og derefter blev jeg en del af bestyrelsen.
Jeg er også meget engageret i at udbrede kendskabet til parkinson. Bo Mønsted og jeg har en drøm om, at vi kan udbrede undervisning i parkinson på alle faggrupper – læge, sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut, logopædi, SOSU. Vi møder op og fortæller om vores liv med diagnosen. Jeg ser mig selv som et sandhedsvidne, for jeg kan med min egen krop fortælle om, hvad sygdommen gør ved netop mig.
Hvad får du ud af det?
Vi giver hinanden så meget, når vi mødes med andre, der lever med parkinson. Vi udveksler erfaringer og kommer med forslag, fordi vi måske selv har fundet en løsning på en udfordring. Kommer man udefra, så virker det måske som om, at vi snakker rigtig meget om sygdom, men det er jo også vores hverdag og vi knokler konstant for at få det hele til at fungere.
Jeg er 74 år og arbejder ikke mere. Det er spændende at være med i og at have noget at stå op til. Jeg gør noget godt for andre og det viser, at jeg kan noget på trods.
Hvad ville du sige til andre, der overvejer at lave frivilligt arbejde?
Danmark er et frivillighedsland, det er en del af vores dna. Man skal interessere sig for det selvfølgelig, men man har også mulighed for at støtte nogen mennesker i det liv, de lever med diagnosen. Jeg får også noget ud af det og det er dejligt. Det er faktisk lige dele, at man selv får noget ud af det og andre også gør.
Jeg stiller op med glæde, fordi jeg har lyst – på samme måde so faren der er fodboldtræner eller spejderleder.
– Fik parkinson i 2015
– Arbejder frivilligt som kredsformand i Sjælland Øst
– Informatør i Parkinsonforeningens Informatørkorps
Hvordan kom du i gang med dit frivillige arbejde?
Jeg har været praktiserende læge i mere end 30 år og fik parkinson i 2015. Jeg solgte derfor min praksis i 2017 og så fik jeg pludselig tid til klubmøder i Parkinsonforeningen. Her blev jeg opfordret til at blive en del af bestyrelsen. Det blev så til hovedbestyrelsen, kredsbestyrelsen og siden kredsformand.
Derudover er jeg også informatør og jeg brænder for, at plejesektoren i kommunerne skal være bedre klædt på. Der er ikke altid så meget viden ude på plejecentrene og jeg vil gerne være med til at udbrede kendskabet.
Jeg føler mig forpligtet til at stille mig til rådighed. Nu hvor jeg ikke længere arbejder, så skal jeg jo lave noget andet og det er bestemt ikke en sur pligt. Jeg er landet her og befinder mig godt, det er nogle rare mennesker.
Hvad får du ud af det?
Det giver noget med relationer mellem mennesker. Folk er meget taknemmelige og glade for at være med, når vi afholder arrangementer og temamøder – og det kan man ikke tage som en selvfølge.
Min mand er også kommet med i bestyrelsen og vi har jo aldrig arbejdet sammen før, men det gør vi nu og det er virkelig værdifuldt og hyggeligt.
Hvad ville du sige til andre, der overvejer at lave frivilligt arbejde?
Er man nysgerrig på at blive en del af de frivillige, så kan man blive hængende efter arrangementer og måske hjælpe med at rydde af. Så kan man tale med de andre frivillige og få en fornemmelse for, hvad der er af muligheder. Så skal man nok blive inviteret ind.
– Fik parkinson i 2017
– Frivillig medlem af Yngrenetværkets styregruppe
– Kan kontaktes af andre yngre
Hvordan kom du i gang med dit frivillige arbejde?
Jeg var til møde i Aalborgklubben og der havde jeg svært ved at finde nogen, der lignede mig. Jeg var ude og spille fodbold med holdet ’Stive Ben’ og her foreslog Brian Guldbrandt at komme med i styregruppen for yngrenetværket.
Det var rart at få tilknytning til andre yngre ligesom mig selv og se at man sagtens kan have et godt liv, selvom diagnosen skaber udfordringer. Det er sindssygt godt at være en del af foreningen og tage del i arrangementer. Jeg prøver også at være bindeled mellem den lokale klub og de yngre.
Jeg har været med til at arrangere årsmøde for yngre tre gange og det er en stor ting, fordi man kan se, hvor godt det er at møde ligesindede. Man går og tror, man er alene – men tager derfra med mange nye bekendtskaber.
Hvad får du ud af det?
Jeg får indflydelse på, hvad der sker og er med til at arrangere forskellige ting og det kan jeg godt lige. Jeg får netværk og kan se, at det giver noget. Det har været fantastisk. Det er livgivende at andre får gejst og gåpåmod igen.
Man kan også kontakte mig, hvis man har behov for at fortælle sin historie, så kan jeg måske være med til at give håb og vise at livet går videre. Det er skønt at være en del af og på den måde have en finger på pulsen.
Hvad ville du sige til andre, der overvejer at lave frivilligt arbejde?
Man skal bare gøre det – man er ikke forpligtet mere end hvad man har energi og lyst til at byde ind med. Man er ikke bundet på hænder og fødder – men det giver dig en masse.
Hvis man gerne vil være en del af et fællesskab, måske bare bage en kage fremfor bestyrelsesarbejde, så er der også brug for det.