Vi får besøg af Klinisk diætist Sofie Seirup fra Parkinsonforeningen. Sofie vil fortælle om parkinson og kost og om synkebesvær.

Sofie arbejder til dagligt med underernæring og har forsket i ernæring til mennesker med parkinson og dysfagi. Hun kan rådgive i alt fra sund og hensigtsmæssig kost til samspillet mellem kost og medicin, også ved fremskreden parkinson.

En stjernestund med Jeannet Ulrikkeholm.

I løbet af dette arrangement underholder Jeannet Ulrikkeholm med sange og fortællinger. Publikum er med på mange fællessange.

Jeannet akkompagnerer på guitar, cello og guitarlut. Programmet består af sange fra alle tider – fælles for dem alle er, at de er livsbekræftende, og så giver de stof til eftertanke.

Der er folkesange, fredssange, kærlighedssange, efterårssange og en perlerække af evergreens af Elvis og Edith Piaf. Publikum skal være med på et par franske sange i dansk oversættelse. Jeannet synger sange med tekster af bl.a. Benny Andersen, Halfdan Rasmussen, Jeppe Aakjær og Tove Ditlevsen.

Mød op til dette spændende arrangement. Jeannet fortæller undervejs og gør dig klogere på de sange, du kender i forvejen.

Der serveres kaffe og frokost.

Betaling: 125 kr. for medlemmer, 250 kr. for ikke medlemmer, betales ved tilmelding på konto: 5385 0244809 eller mobilepay: 380154

Kontaktperson Inge Bodilsen, mail: sydvestjylland@parkinson.dk eller tlf. 2133 7942