Sommerudflugt til Roskilde Museum (ROMU) i Lejre og Herslev Bryghus
23.05.2024
Kl. 10.00 - 16.30
Roskilde Museum i Lejre samt Herslev Bryghus
Tilmeldingsfrist 10.05.2024
Arrangør: Sjællands Østkreds
For alleTorsdag den 23. maj kl. 10.00 til ca. 16.30. Transport med bus og opsamling i Køge og Roskilde
Vi kører med bus og der er opsamling i Køge samt Roskilde
Program:
Kl. 10.00 Opsamling på Østre Banevej ved Køge Station
Kl. 10:45 Opsamling og afgang fra parkerings arealet ved Roskilde Kongres center
Kl. 11:00 Ankomst ved ROMU i Lejre. Guidet rundtur på museet
Kl. 12:15 Afgang fra ROMU Lejre
Kl. 12:30 Ankomst til Herslev Bryghus. Frokost og rundvisning
Kl. 15.00 Afgang fra bryghuset
Kl. 15:15 Ankomst og afsætning på parkeringsarealet ved Roskilde Kongrescenter
Kl. 16:00 Ankomst og afsætning på på Østre Banevej ved Køge Station
Tidspunkter er ca. tider og lidt forsinkelse kan forekomme
Lidt om turen:
Årets forårsudflugt går til Roskilde Museum (ROMU) i Lejre hvor vi vil få en guidet rundtur på museet, hvorefter vi kører videre til Herslev Bryghus hvor vi spiser frokost med efterfølgende rundvisning med indlagte smagsprøver. På ROMU i Lejre skal vi opleve kongerigets vugge, Sagnkongernes Lejre! Se mere om museet her
På Herslev Bryghus spiser vi på bryggeriets restaurant kaldet Øl & Mad. Efter spisning får vi en guidet rundtur på bryggeriet, og mon ikke vi også får lov til at smage lidt på herlighederne. Se mere her
Pris:
Pris for medlemmer kr. 100 og ikke medlemmer kr. 200. Tilmelding senest den 10. maj 2024, gerne med notits om hvor du ønsker at stå på bussen samt om du medbringer kørestol. Mad og 1 øl/vand er inkluderet i prisen for turen
Tilmelding:
Tilmelding først på mail til ingolfskafte@gmail.com eller telefon 2234 1405 ved opringning eller ved SMS. Derefter ved indbetaling af beløbet på kredsens konto i Arbejdernes Landsbank: 5396 0243332. Husk at opgive medlemsnummer ved indbetaling. Medlemsnummer finder du på bagsiden af nærværende blad.
Sagnene fortæller, at lige uden for Lejre Museums døre, i det smukke, kuperede landskab, lå Skjoldungernes kongsgård. Skjoldungerne nedstammede fra Kong Skjold, og talte ifølge Saxo Grammaticus konger som Rolf Krake, Frode Fredegod og Harald Hildetand. Skjoldungerne er sagnkonger, men arkæologiske fund på stedet underbygger tesen om, at Gl. Lejre var en af vikingetidens vigtigste magtcentre.
Herslev Bryghus er et økologisk gårdbryggeri på mission om at brygge fantastisk øl baseret på bæredygtigt, lokalt samarbejde. Herslev Bryghus er et af Danmarks få gårdbryggerier; det vil sige, at kornet til øllet dyrkes på markerne omkring bryggeriet. Øllet bliver serveret helt frisk fra tank i gårdbutikken, hvor du også kan smage Fjordlandet i hjemmebag, økologisk kød og sæsongrøntsager.