Julehygge
11.12.2024
Kl. 14.00 - 16.00
Aggebovej 5, 3450 Allerød
Tilmeldingsfrist
Arrangør: Café 3450 Parkinson
For alleKære medlemmer, pårørende og venner af Café 3450 Parkinson.
I anledning af den forestående jul vil vi næste gang, vi mødes i Caféen, som en del af vores ”kaffe” få glögg og æbleskiver.
Denne gang vil vores medlem, Jan Glenvig, fortælle om sine engagementer i Parkinson sammenhæng. Publikationen om forebyggelse af faldulykker i hjemmet snakkede vi om sidste gang, uden at Jan kunne deltage. Specielt omkring lys og hvordan det påvirker os, skriver Jan til mig, at han ”ved en hel del om. Jeg har undervist i lys og lysets betydning for mennesker og været med til at designe døgnrytmestyret lys i forskellige sammenhænge, skoler, hospitaler og plejehjem”.
Men Jan skriver også: ”Noget andet er, at jeg lige er blevet inviteret til at deltage i et borgerpanel i et projekt på Rigshospitalet i Glostrup. Det var et af dem jeg nævnte sidst. Jeg vil gerne ved lejlighed kort fortælle om, hvad det går ud på”. Så vi har noget at glæde os til.
Udover hygge, samtale og at drøfte emner med hinanden og Jan Glenvig, så synger vi nogle sange fra Højskolesangbogen. Du er velkommen til at forelå nogle sange eller til at tage trykte sange med.
Parkering kan være en udfordring. Men lokalet ligger i stueplan og der er ikke trapper.
Tag en 20’er med til dækning af udgifterne.
Vi bruger ikke længere tilmelding, men venner af caféen, som ikke er medlem af Parkinsonforeningen, ses gerne at tilmelde sig ved at skrive KOMMER til olachr01@gmail.com.
Jeg glæder mig til at se jer alle til en hyggelig eftermiddag 😊.
Venlig hilsen
Olav B. Christensen
Café 3450 Parkinson