Vi er en forholdsvis nystartet gruppe, som har påbegyndt en Parkinson Café i Skagen.

Vi syntes, der var et behov for at møde andre ligestillede i vores by.

Vi havde det første møde i marts 2024. Der er stille og roligt kommet flere til vores møder, så vi må konstatere, at behovet er der. Møderne er
også for pårørende.

Formålet er at skabe et frirum, hvor vi kan udveksle erfaringer, give hinanden sparring og opmuntring, og som handler om at leve livet med
Parkinson. Vi prøver at lave nogle temaer, som vi mødes om og evt. invitere gæster til at give os input.

Ved vores første møde, startede vi med en kort præsentationsrunde, og det gør vi også, når der møder »nye« op. Vi var så heldige at få diætist
Birthe Grønfeldt til at komme og fortælle lidt om kost i forhold til indtagelse af medicin. Et meget inspirerende møde. En stor tak for til Birthe,
som sluttede med en dejlig sang.

Møderne begynder og slutter med en sang, så drikkes der kaffe, hvorefter ordet ellers er frit. Der kan købes kaffe og kage ved bestilling til mig
dagen før.

Vi mødes den første tirsdag i måneden, kl. 14- 16, på Skagen

Aktivitetscenter, Skagavej 132A, Skagen.

Alice Brükmann Jørgensen
alicebruckmann@hotmail.com
Mobil 2460 2407