Parkinsondemens

Parkinsondemens har overlappende symptomer med andre demensformer, som f.eks. Alzheimers sygdom. De adskiller sig dog på nogle områder. Her kan du læse mere om symptomer og livet med parkinsondemens.

Parkinsondemens har overlappende symptomer med andre demensformer, som f.eks. Alzheimers sygdom. De adskiller sig dog på nogle områder.

Mennesker med parkinsondemens har svært ved at fastholde opmærksomhed, planlægge og problemløse (eksekutivfunktioner også kaldet styringsfunktioner), også rumlig forståelse er reduceret.

Et eller flere kognitive symptomer kan være til stede allerede tidligt i sygdommen, uden der er tale om demens.

Demens er karakteriseret ved snigende forværring af kognitive symptomer og påvirkning af flere forskellige kognitive områder, der er forværret i forhold til et tidligere funktionsniveau og så udtalte at arbejdslivet, det sociale liv og egenomsorg er påvirket.

Risikoen for demens øges med sygdommens varighed og alder. Det betyder, at jo ældre man er, og jo længere tid man lever med Parkinsons sygdom, jo større er risikoen for at udvikle demens.

Der er en vis variation i den angivne forekomst i forskellige studier. Blandt patienter diagnosticeret med Parkinsons sygdom med en gennemsnitsalder fra 54 til 70 år vil 46% have udviklet demens 10 år senere og 83% 20 år efter diagnosen. Parkinsondemens er derfor noget, nogen mennesker med parkinson vil udvikle indenfor de første år, mens andre lever i årtier uden at udvikle demens.

Neurologen kan diagnosticere parkinsondemens ud fra patient og pårørendes beskrivelse af de kognitive udfordringer og deres indvirkning på personens arbejdsliv, social adfærd og egenomsorg. En neuropsykologisk test (f.eks. en MoCA) udført af neurologen eller neuropsykolog vil vise en forringelse i forhold til det tidligere funktionsniveau og alder – og over en periode på mindst 6 måneder. Billeddiagnostik og blodprøver hører med i udredningen.

Parkinsondemens og Alzheimers sygdom er to forskellige typer demens, selvom de kan have nogle overlappende symptomer. Alzheimers sygdom er kendetegnet ved en gradvis forringelse af hukommelsen, og det er ofte det første symptom, man lægger mærke til. Derimod begynder Parkinsondemens typisk med ændringer i opmærksomhed, overblik, planlægning og problemløsning. Personer med Parkinsondemens kan også opleve langsom tankegang og problemer med at genkalde nye informationer, men deres hukommelse er ofte ikke lige så hårdt ramt som hos personer med Alzheimer.

Parkinsondemens og Lewy Body Demens er tæt forbundne, da begge tilstande skyldes ophobning af Lewy bodies i hjernen. Forskellen ligger hovedsageligt i, hvornår demenssymptomerne opstår i forhold til motoriske symptomer. Ved Parkinsondemens udvikles de motoriske symptomer typisk først, og demens opstår senere i forløbet. Ved Lewy Body Demens opstår demenssymptomerne enten samtidig med eller inden for et år efter de motoriske symptomer. Derudover er synshallucinationer og fluktuerende bevidsthedsniveau mere almindelige og ofte mere markante ved Lewy Body Demens end ved Parkinsondemens.

Det er vigtigt at være opmærksom på de tidlige tegn på demens og søge hjælp. Synshallucinationer kan være bivirkning til den medicinske behandling men ofte også et af de første tegn på en begyndende demens udvikling. Demens udvikles undertiden sideløbende med dårlig balance og hyppige fald.

Parkinsondemens forsvinder ikke, men kan lindres medicinsk, hvis behandlingen sættes ind tidligt i forløbet. Neurologen har derfor en vigtig rolle i at følge sygdommens udvikling og eventuelt diagnosticere parkinsondemens.

Når diagnosen er stillet, kan kommunens ergoterapeut supplere den medicinske behandling foreskrevet af neurologen og yde værdifuld rådgivning.

Derudover er rådene de samme for mennesker med parkinson – uanset om man har parkinsondemens eller ej:

• Motion er medicin: det gælder både motion for kroppen og for hjernen. Find evt. motionsfællesskaber på parkinson.dk
• Spis sundt: vi anbefaler middelhavskost til mennesker med parkinson. Læs evt. mere her.
• Find fællesskaber, der giver mening for dig, fx venner, familie eller i de mange lokale fællesskaber i Parkinsonforeningen
• Tal med dine nærmeste om bekymringer og sygdommens udvikling. Fortæl også din neurolog om udviklingen i din sygdom. Medicinen og den øvrige behandling er afgørende for at lindre sygdommens udvikling.

Læs artiklen: Kunsten at passe på sig selv som pårørende

Læs artiklen: Hold fast i eventyr og faste aktiviteter