Non-motoriske symptomer

Foruden de bevægelsesrelaterede, motoriske, symptomer oplever de fleste tillige non-motoriske symptomer, der blandt andet dækker over søvnforstyrrelser, kognitive symptomer, depression og mave- og tarmsymptomer.

Non-motoriske symptomer på Parkinsons sygdom kan opstå både før de motoriske symptomer, dvs. før diagnosen stilles, og i øvrigt på hvilket som helst tidspunkt under sygdomsforløbet. Det er vigtigt at gøre sig klart, at den enkelte person ikke får alle de nævnte non-motoriske symptomer. Hvilke og hvornår i sygdomsforløbet kan variere meget fra person til person.

Følgende non-motoriske symptomer kan forekomme hos mennesker med Parkinsons sygdom. Alle får ikke nødvendigvis alle symptomer – symptomprofilen vil være forskellig fra person til person.

Autonome symptomer:

• Blæreforstyrrelser
• Tørre øjne
• Impotens
• Pludseligt blodtryksfald (ortostatisk hypotension)
• Fald på grund af pludseligt blodtryksfald (ortostatisk hypotension)
• Hyperseksualitet (kan være en medicinforårsaget bivirkning)
• Natligt behov for vandladning
• Sveden

Mave-tarm symptomer:

• Forstoppelse
• Savlen
• Synkebesvær/kvælning
• Afføringsinkontinens
• Tab af smagsfunktioner i tungen
• Kvalme
• Opkastning
• Utilfredsstillende tarmtømning

Sansemæssige symptomer:

• Olfaktorisk dysfunktion (forstyrrelser i smags- og lugtesans)
• Smerter
• Snurrende fornemmelser

Søvnforstyrrelser:

• Overdreven søvnighed i dagtimerne (træthed)
• Insomni (søvnløshed)
• REM-adfærdsforstyrrelser og ikke-REM-søvnrelaterede bevægelsesforstyrrelser
• Uro i benene og periodiske haltebevægelser
• Søvnforstyrrende vejrtrækning
• Livlige drømme

Neuropsykiatriske symptomer:

• Anhedoni (glædesløshed)
• Apati
• Angst
• Opmærksomhedsforstyrrelse
• Forvirring
• Delirium (kan være medicinforårsaget)
• Parkinsondemens
• Depression
• Hallucinationer, illusioner, vildfarelser
• Gentagelsesadfærd eller tvangshandlinger (sædvanligvis medicinforårsaget)
• Panikanfald

Andre non-motoriske symptomer:

• Sløret syn
• Dobbeltsyn
• Udmattelse
• Skællet, flaget, kløende rød hud (seboré)
• Vægtforøgelse (kan være medicinforårsaget)
• Vægttab

Ofte fortæller de, som lever med parkinson, at de kognitive og skjulte symptomer ved Parkinsons sygdom er mere generende i hverdagen end de motoriske symptomer.

I 2014 gennemførte Parkinsonforeningen den hidtil største danske undersøgelse af disse symptomer, og her var billedet det samme. Flere end 1.000 parkinsonramte og pårørende deltog i undersøgelsen, der bl.a. viste, at halvdelen af de parkinsonramte oplever problemer med at huske ord, mens fire ud af ti har svært ved at holde koncentrationen under samtaler, og lige så mange har problemer med hukommelsen. Samtidig svarer tre ud af fire personer med parkinson, at de føler sig trætte i løbet af dagen, mens halvdelen har svært ved at holde flere bolde i luften.

Årsagerne til de non-motoriske symptomer er tab af både dopaminerge og non-dopaminerge nerveceller som serotonerge, noradrenerge og kolinerge nerveceller, som altså bruger andre signalsubstanser end dopamin. Serotonin har betydning for humøret, noradrenalin har også betydning for humør og for opmærksomhed og acetylkolin for kognition.

Non-motoriske symptomer kan forekomme i alle stadier af Parkinsons sygdom, og deres hyppighed øges i løbet af sygdomsforløbet. Ny forskning har vist, at op til 90 % af parkinsonpatienterne har mindst ét ikke-motorisk symptom, og at omkring 10 % har op til fem non-motoriske symptomer.

I de tidlige stadier af Parkinsons sygdom kan det være svært at afgøre, om et bestemt symptom er knyttet til sygdommen, især hvis der ikke er nogen åbenlyse motoriske symptomer. Mange andre faktorer, inklusive de medicinforårsagede bivirkninger og andre sygdomme, kan give symptomer, som minder om de non-motoriske symptomer på Parkinsons sygdom.

Hvis der er mistanke om non-motoriske symptomer, er det vigtigt at kontakte en specialist, som vil være i stand til at undersøge det nærmere.

Parkinsons sygdom er per definition en bevægeforstyrrelse. Selvom non-motoriske symptomer er en vigtig del af sygdommen, fokuserer de nuværende diagnosekriterier på at identificere de klassiske motoriske parkinsonsymptomer, nemlig langsomme bevægelser, stivhed og/eller hvilerysten.

Non-motoriske symptomer, såsom nedsat eller manglende lugtesans, søvnforstyrrelser (især RBD dvs. forstyrrelser i drømmesøvnen), forstoppelse og depression, kan ofte forekomme inden de motoriske symptomer og kan fungere som en tidlig markør, som kan føre lægen til diagnosen Parkinsons sygdom. Men de non-motoriske symptomer kan på nuværende tidspunkt ikke alene danne basis for en diagnose.

Mange non-motoriske symptomer, inklusiv nedsat lugtesans, depression, forstoppelse, visse søvnforstyrrelser og impotens, kan forekomme mange år forud for motoriske symptomer og parkinsondiagnosen, i det vi kalder prodromalfasen.

Derimod kommer motoriske symptomer som balanceforstyrrelser og synkeproblemer først år senere i sygdomsforløbet og tilsvarende er kognitiv svækkelse (langsommelighed i tankegang, ræsonnement og opfattelse) og egentlig demens mere almindelige i sene stadier af sygdommen.

Mange symptomer på Parkinsons sygdom, særligt motoriske, men også nogle non-motoriske symptomer, skyldes patologisk reduktion af dopamin i hjernen. De fleste parkinsonbehandlinger korrigerer for denne ubalance.

Ved Parkinsons sygdom tabes også andre signalsubstanser end dopamin, herunder serotonin, noradrenalin og acetylkolin.Tab af serotonin er sammen med noradrenalin en medvirkende faktor til nedsat humør og depression ved Parkinsons sygdom. Ud over psykologsamtale kan antidepressiv medicin derfor være en væsentlig behandling af parkinson depression.

Der findes også en del præparater, som kan bedre vandladningsfunktionen og reducere forstoppelse. For mænd er det vigtigt at blive undersøgt for prostataforstørrelse, som kan give samme symptomer som påvirkning af blærefunktionen ved Parkinsons sygdom. Tendens til lavt blodtryk kan reduceres ved justering af den parkinsonmedicinske behandling og tilstrækkelig væskeindtag samt salttilskud. Der findes også medicin, som kan øge blodtryk.

Søvnforstyrrelser kan være svære at behandle men bl.a. behandling med hormonet melatonin, som også bruges til jetlag, kan have en gavnlig effekt, ligesom visse antidepressive midler i små doser kan bedre nattesøvnen.

Indtræder der egentlig demens og synshallucinationer vil mange parkinsonpatienter have gavn af demensmedicin.

Motion og livsstilsændringer kan forbedre velværet og funktionsniveauet hos mennesker med Parkinsons sygdom, både med hensyn til deres motoriske og non-motoriske symptomer. Livsstilsændringer, såsom regelmæssig træning og fysioterapi, kan dæmpe motoriske symptomer, som igen kan afhjælpe depression og angst.

Tilsvarende kan en fiberrig kost og tilstrækkeligt væskeindtag for nogle parkinsonramte afhjælpe forstoppelsesproblemer. Det er vigtigt at få en sund kost og følge de syv officielle kostråd.

Parkinsonmedicin, som indeholder levodopa, konkurrerer med proteiner i maden om optagelse over tarmvæggen. For at få den bedst mulige medicineffekt er det vigtigt at indtage levodopa præparater ½-1 time før eller efter de store måltider.