Legatmodtagere 2025

Basal forskning undersøger kroppens og sygdommes grundlæggende mekanismer for at opnå ny viden – ofte ved brug af celle- og dyremodeller.

Susana Aznar
Bispebjerg-Frederiksberg Hospital,
Brain-region specifi c IgG profiling in synucleinopathies: A search for autoreactive antibody responses
Legat: 277.775 kr.
Det er tidligere påvist, at blod-hjerne-barrieren er mere utæt ved Multiple System Atrofi (MSA), og at der fi ndes mange antistoffer i hjernen ved personer med MSA. Antistoffer
er en del af vores immunsystem. Studiet skal undersøge, hvilke beskyttende og skadelige antistoffer, der fi ndes i hjernen hos personer med MSA, og hvor de skadelige antistoffer dannes. Hvis studiet viser, at immunsystemet ved personer med MSA fejlagtigt begynder at angribe kroppen, kan det forklare, hvorfor sygdommen udvikler sig så hurtigt – og måske også hvorfor nogle parkinsonpatienter bliver hårdere ramt end andre.

Thomas Brudek
Bispebjerg-Frederiksberg Hospital
Breaking Immune Silence: Unveiling Adaptive Immune Responses to Pathological alpha-Synuclein in Parkinson’s Disease and Multiple System Atrophy
Legat: 160.000 kr.
Ny forskning tyder på, at immunsystemet spiller en rolle i udviklingen af parkinson og Multiple System Atrofi (MSA), hvor proteinet alfa-synuklein klumper sig sammen. Studiet skal undersøge, hvordan immunsystemet reagerer på alfa-synuklein ved parkinson og MSA, og om immunforsvaret hos patienterne enten er for svagt eller reagerer forkert, så alfa-synuklein ophobes i hjernen.
Resultaterne kan hjælpe med at forstå sygdommens udvikling og på sigt pege på nye behandlingsmuligheder mod de immunmekanismer, der får alfa-synuklein til at ophobes.

Céline Galvagnion
Københavns Universitet
Investigation of the changes in the lysosomal proteome and lipidome of ventral midbrain dopaminergic neurons associated with sporadic and GBA-related Parkinson’s Disease
Legat: 182.400 kr.
En genetisk risikofaktor for Parkinsons sygdom er mutationer i GBA-genet, der styrer dannelsen af enzymet glukocerebrosidase (GCase). Når GBA-genet ikke fungerer normalt, kan cellernes lysosomer, der nedbryder uønskede stoffer, blive forstyrret. Det fører bl.a. til ophobning af alfa-synuklein. I studiet undersøges sammenhængen mellem GCase, alfa-synuklein og lipider inde i lysosomerne.
Ved at forstå, hvordan de påvirker hinanden, kan man få indsigt i, hvordan parkinson opstår og spreder sig i hjernen.

Ulrik Gether
Københavns Universitet
Investigating behavioral, cellular and molecular adaptations in early phase Parkinson’s Disease during alphasynuclein pathology
Legat: 202.000 kr.
I dette projekt undersøges mindre, tidlige ændringer i bevægelsesmønstre og i hjernecellernes funktion, der opstår, inden de klassiske motoriske symptomer på parkinson viser sig. Projektet vil også undersøge, om alfa-synuclein påvirker dopaminsystemet allerede i de tidlige stadier og kortlægge, hvordan sygdommen spreder sig i hjernen.
Studiet skal give viden om de tidligste forandringer ved parkinson, og formålet er at forstå, hvad der sker i hjernen, før sygdommen giver tydelige symptomer, så man på sigt kan udvikle bedre metoder til tidlig diagnose og behandling, der kan bremse sygdommens udvikling..

Amin Ghaderi Kangavari
Hvidovre Hospital
Modeling Time-Dependent Effects of Dopaminergic Therapy on Response Inhibition in Parkinson’s Disease
Legat: 185.000 kr.
Virkningen af dopaminbehandling på de mentale funktioner – især evnen til at styre impulser og træffe beslutninger – er stadig ikke fuldt forstået. I dette projekt vil forskerne undersøge, hvordan dopaminbehandling påvirker hjernens evne til at kontrollere impulser og tage beslutninger. Med data fra projektet skal der udvikles en computerbaseret model, der kan beskrive, hvad der sker i hjernen under medicinens virkning – både når patienten er uden medicin, under behandling og i overgangen mellem de to tilstande.

Christian Hansen
Københavns Professionshøjskole
Undersøgelse af DNAJB6 aktiverende lægemidler for deres potentiale til at hæmme alfa-synuklein aggregering
Legat: 84.000 kr.
Et protein, kaldet DNAJB6, findes naturligt i nerveceller, og i både celleforsøg og dyreforsøg er det påvist, at proteinet kan hindre, at alfa-synuklein klumper sig sammen.
Forskerne har udviklet en metode, hvorpå de kan teste, om lægemidler påvirker DNAJB6. I dette studie vil forskerne teste 14 stoffer, der har vist sig at øge aktiviteten af DNAJB6. Formålet er at undersøge, om nogle af disse stoffer også kan hæmme sammenklumpningen af alfa-synuklein.

Rasmus Hartmann-Petersen
Københavns Universitet
Protein quality control of Parkin
Legat: 150.000 kr.
Én af de arvelige former for parkinson skyldes ændringer i PRKN-genet (Parkin), som ofte forårsager parkinson før 40-årsalderen.
Forskning viser, at de sygdomsfremkaldende varianter af Parkin-proteinet ofte bliver ustabile og hurtigt nedbrudt af cellens kvalitetssikringssystem for proteiner. I dette studie undersøges det, hvordan bestemte cellers kvalitetssikringsystemer nedbryder proteinet, og om man ved at hæmme systemerne kan genetablere proteinets funktion. Lykkes det, kan det bane vejen for ny, målrettet behandling af arvelig parkionson hos unge.

Poul Henning Jensen
Aarhus Universitet
Developing and validating the alphasynuclein aggregate proximity ligation assays to correlate novel molecular neuropathology in patients with modifiable read-outs in rodent disease models and cell models
Legat: 373.500 kr.
Dette projekt vil fremme brugen af en alfasynuklein proximity ligation assay-teknik (PLA). Teknikken kan bruges til at påvise og visualisere interaktioner mellem molekyler f.eks. mellem proteiner i celler. I projektet vil forskerne bl.a. videreudvikle teknikken til brug i dyre- og celleforsøg og udbrede teknikken i både dansk og international forskning. Projektet skal ligeledes være med til at øge forståelsen af parkinson og udviklingen af medicin.

Ole Kiehn, Københavns Universitet
Genskabelse af gangfunktion i en kronisk Parkinson-model via selektiv aktivering af specifikke nervecellepopulationer i hjernestammen
Legat: 197.600 kr.
I dette projekt vil forskerne undersøge, om områder i hjernestammen, der styrer bevægelser, udviser dysfunktion ved parkinson og dermed bidrager til de motoriske symptomer ved parkinson. De vil endvidere undersøge, om målrettet aktivering af områderne kan genskabe den motoriske funktion. Formålet er at fremme forståelsen for de mekanismer, der fører til bevægelsesproblemer hos mennesker med parkinson og identificere nye terapeutiske mål for symptombehandling ved f.eks. dyb hjernestimulation.

Dong Won Kim
Aarhus Universitet
3D Resilience Mapping of Dopamine Neurons Under Co-Pathology Stress in Parkinson’s Disease
Legat: 50.000 kr.
I dette studie undersøges det, hvorfor nogle dopaminproducerende hjerneceller overlever ved parkinson, mens andre dør.
Forskerne vil skabe et 3D-kort over hjernen, der viser sygdommen og cellernes forsvarssystemer og derved forhåbentligt finde måder at beskytte cellerne på. Målet med studiet er at udvikle bedre behandlinger, der kan bremse sygdommens udvikling og bevare hjernens funktion længere.

Celia Kjærby
Københavns Universitet
Targeting sleep microstructure to rescue cognition in early Parkinson’s disease
Legat: 220.000 kr.
Søvnforstyrrelser og kognitive problemer ses ofte flere år, før de motoriske symptomer på parkinson opstår. Ét af de første områder i hjernen, der rammes, er locus coeruleus (LC). Dette projekt undersøger, hvordan tidlige forandringer forårsaget af alphasynuclein i LC kan forstyrre søvnmønstre og hukommelse. Det undersøges også, om målrettet påvirkning af LC under søvn kan danne grundlag for nye behandlingsstrategier i den tidlige fase af parkinson.

Morten Meyer
Syddansk Universitet
Linking environmental PFAS exposure to alpha-synuclein pathology: continued and expanded investigation
Legat: 350.000 kr.
I dette studie vil forskerne ved brug af stamceller undersøge, hvordan stoffer i PFASfamilien påvirker humane dopamin nerveceller og deres håndtering af alfa-synuklein. PFAS er svært nedbrydeligt, og stigende evidens har koblet eksponering for PFAS med øget risiko for nogle kræftformer. Viden om PFAS’ påvirkning af hjernen er begrænset, men dette studie skal bidrage til, at der kommer mere viden om det.

Mattias Rickhag
Hvidovre Hospital
Cortical Intratelencephalic Neurons Suppress Motor Actions in Mice by Recruitment of an Inhibitory Striatal Microcircuit
Legat: 150.000 kr.
Forskerne bag dette studie vil undersøge, hvordan samspillet mellem bestemte nerveceller i hjernebarken – de såkaldte IT-neuroner – og den dybere hjernestruktur striatum, der er en central struktur i hjernen for bevægelseskontrol, er med til at styre bevægelser. Studiet undersøger også, hvordan målrettet påvirkning af disse ITneuroner kan være med til at genskabe normal motorisk funktion hos patienter med Parkinsons sygdom.

Marina Romero-Ramos
Aarhus Universitet
Investigating the sex-dimorphism of the microglia response during Parkinson’s disease
Legat: 300.000 kr.
Dette studie undersøger, om forskelle i mænd og kvinders immunsystem er relateret til forskellene i risiko for at udvikle parkinson.
Studiet undersøger også, om der er forskelle mellem mænd og kvinder i forhold til symptomer, og hvordan sygdommen udvikler sig.
Målet er, at projektet på sigt kan identificere kønsspecifikke behandlingsmål, der kan danne grundlag for mere personligt tilpassede behandlinger af parkinson.

Klinisk forskning undersøger diagnostik, sygdomme, behandlinger og patientforløb for at forbedre behandling og sygdomsforståelse.

Bo Bierring-Sørensen
Rigshospitalet Glostrup, Afdeling for Hjerne og nervesygdomme, Glostrup
Enhancing Referral Decisions for DeviceAided Therapy in Parkinson’s Disease Using Objective Wearable Measurements (PD-DigiCare).
Legat: 50.000 kr.
Mennesker med parkinson kan opleve store udsving i deres symptomer. Studiet skal undersøge, om brugen af kontinuerlige, objektive målinger af motoriske symptomer hos mennesker med parkinson kan forbedre henvisning til avanceret behandling.
Deltagerne i studiet, der er i interventionsgruppen, får et Garmin-ur med en specifik software og en patientapp, der løbende registrerer motoriske tilstande, og suppleres med deltagernes egne registreringer af medicin, symptomer og aktiviteter.

Martin Langeskov Christensen
Aarhus Universitet og Viborg Regionshospital
Effekten af gangtræning på fysisk funktion, mental sundhed, komorbiditeter, kognition, sygdomsgrad og sundhedsrelateret livskvalitet for personer med Parkinsons sygdom.
Legat: 200.000 kr.
Flere med parkinson oplever gangsvækkelse som en del af deres parkinson. Studiet skal undersøge de kortvarige og langvarige effekter af 24 ugers gangtræning på gangfunktionen hos personer med parkinson.
Hvis der er effekt, kan resultaterne fra studiet gøre gangtræning til en nem, tilgængelig og effektiv rehabiliteringsstrategi for et af de gængse motoriske symptomer ved parkinson.

Andreas Nørgaard Glud
Aarhus Universitets Hospital
Evaluating focused ultrasound as a treatment for tremor-dominant Parkinson’s disease
Legat: 100.000 kr.
Cirka 20% af parkinsonpatienter, der har fået MR-styret fokuseret ultralyd (MRgFUS) som behandling mod rystelser, oplever, at rystelserne kommer igen inden for 1-2 år.
Dette projekt skal undersøge effekten af MRgFUS, og hvordan forstyrrelser i hjernens kredsløb, herunder dopaminsystemet, påvirker effekten af MRgFUS hos patienter med parkinson. Resultaterne kan forhåbentligt hjælpe med at identificere farmakologiske eller billeddiagnostiske biomarkører, som kan forudsige et gunstigt behandlingsresultat.

Jacob Horsager
Aarhus Universitetshospital
Skanningsbaserede subtyper af Parkinsons sygdom
Legat: 250.000 kr.
I dette projekt vil forskerne kombinere avancerede billedteknologier, kliniske undersøgelser, blodanalyser, en sensor-baseret mobilapplikation og søvnundersøgelser for at skabe en parkinson-kohorte. Data vil gøre det muligt at gruppere patienter med parkinson, og give detaljerede oplysninger om neuronal skade i forskellige dele af nervesystemet.

Sanne Simone Kaalund
Bispebjerg Hospital
Developing an AI foundation model to predict Parkinson’s, MSA and PSP based on pre-symptomatic proteomic and clinical data from the UK biobank
Legat: 67.840 kr.
I dette projekt vil forskerne udvikle og validere en foundation model, der er en machine learning model, som er trænet på store mængder af data. Modellen skal trænes til at kunne forudsige, hvilke personer med søvnforstyttelser, der senere udvikler parkinson, Lewy Body demens, Multiple System Atrofi eller Progressiv Supranukleær Parese.

Annemette Løkkegaard
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
Deep Brain Stimulation or Exercise. A Randomized Clinical Trial
Legat: 160.000 kr.
Forskerne bag dette studie vil undersøge, om behandling med dyb hjerne stimulation (DBS) er bedre end træning ved parkinson.
Derudover vil studiet også give et indblik i, om specialiseret træning inden operation forbedrer forløbet med DBS. I studiet vil patienterne blive delt i to grupper via lodtrækning – den ene gruppe vil få operation, mens den anden gruppe først skal træne i seks måneder og derefter modtage operation.

David Meder
Amager og Hvidovre Hospital
Legat: 150.000 kr.
I dette projekt vil forskerne udvikle en teknologibaseret test baseret på håndgrebsopgaver. Testen skal give objektive, kvantitative og kontinuerlige målinger, der kan adskille og vurdere bevægelseshastighed, bevægelsesudslag, ujævnhed, kraft (vigor) og sekvenseffekten hos mennesker med parkinson. I dag måles dette subjektivt, hvilket kan give upræcise resultater. Målet er, at sygdommen kan forstås og behandles bedre.

Jenny-Ann Phan
Regionshospitalet Gødstrup
NeuroCare – Personalized Parkinson’s Care with Telemedicine, Digital and Biological Biomarkers
Legat: 75.866 kr.
I dette projekt vil forskerne anvende en telemedicinsk platform Telma, der kan indsamle forskellige typer af data om parkinsonpatienter. Denne data kan være med til at inddele patienter i kliniske undertyper af parkinson og forudsige det forventede sygdomsforløb. Studiet skal muliggøre en mere skræddersyet behandling samt gøre det nemmere at identificere patienter, der kan have gavn af sygdomsmodificerende behandling.

Hartwig Roman Siebner
Hvidovre Hospital
Dynamic brain mapping of the functional effects of levodopa on multiple cortexbasal ganglia circuits in Parkinson’s Disease
Legat: 217.019 kr.
Nogle patienter oplever ufrivillige bevægelser som en bivirkning ved levodopa. I dette projekt undersøges det, hvordan det motoriske hjernenetværk, der styrer bevægelser, påvirkes af levodopa, både hos patienter med og uden ufrivillige bevægelser på grund af levodopa. Formålet er at forstå, hvordan hjernenetværket er forandret hos begge typer af patienter. På længere sigt kan viden fra projektet bidrage til udvikling af mere målrettede behandlinger.

Astrid Juhl Terkelsen
Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital
Polyneuropathy – a prodromal manifestation in Lewy Body Disease?
Legat: 200.000 kr.
I dette projekt har forskerne påvist alfasynuklein i huden på en gruppe af patienter med nervebetændelse, forstyrrelser i det ufrivillige nervesystem og nedsat nerveforsyning til hjertet. Det kan være et udtryk for tidlig parkinson. Forskerne vil følge patienterne i fem år og se, om de udvikler parkinson eller beslægtede sygdomme. De undersøger også, om biomarkører i hud-, blod-, rygmarvsvæske- og afføringsprøver kan forudsige parkinson og demens.

Trine Hørmann Thomsen
Rigshospitalet Glostrup
HER-PD: Hormonal Effects & Response in Women with Parkinson’s Disease – Precision Medicine through Continuous Microneedle-Based Levodopa Monitoring and Patient-Reported Outcomes
Legat: 50.000 kr.
Dette projekt undersøger hormonelle og kønsspecifikke forskelle i sygdomsforløbet med parkinson og respons på levodopa.
Kvinder kan have et anderledes sygdomsforløb og en anden reaktion på medicin end mænd, men behandles ud fra de samme guidelines. Målet er, at resultaterne kan føre til bedre behandlingsguidelines og livskvalitet for kvinder med parkinson.

Ulrik Dalgas
Aarhus Universitet
Can high-intensity exercise be used to treat fatigue in Parkinson’s Disease?
Legat: 200.000 kr.
Flere med parkinson oplever træthed eller fatigue, og det har stor betydning for deres dagligdag. I dette studie vil forskerne undersøge, om 12 ugers konditionstræning kan mindske fatigue hos mennesker med parkinson, og om effekten varer ved efter yderligere 12 uger. Hvis studiet viser, at motion hjælper mod fatigue, kan motion blive en sikker og tilgængelig behandling af fatigue hos mennesker med parkinson.

Anita Haahr
VIA University College
Støtte til pårørende til parkinsonramte
Legat: 236.000 kr.
Forskerne bag dette projekt vil udvikle en indsats, der kan støtte pårørende til mennesker med parkinson og derigennem øge de pårørendes trivsel og evne til at håndtere pårørende- og omsorgsrollen i hverdagen. Indsatsen skal udvikles i samarbejde med pårørende, mennesker med parkinson og sundhedsprofessionelle og skal også bidrage med viden om, hvordan man kan støtte pårørende.

Dorte Melgaard
Aalborg Universitetshospital og
Aalborg Universitet
End-of-Life Care Preferences Among Danish Parkinson Patients and Their Relatives
Legat: 100.000 kr.
Dette projekt undersøger, hvilke ønsker og behov mennesker med parkinson og deres pårørende har i den sidste del af livet. Målet med projektet er at få viden om, hvad der er vigtigt for mennesker med parkinson og deres pårørende i den sidste del af livet.
Denne viden kan bruges til at planlægge og forbedre indsatser i den sidste tid og give højere livskvalitet til mennesker med parkinson og deres pårørende.

Merete Tonnesen
DEFACTUM
Releative Hope, Relative Care
Legat: 61.000 kr.
Dette projekt handler om hverdagen med parkinson fra et pårørendeperspektiv.
Projektet undersøger, hvad håb betyder for pårørende, og hvordan de pårørende oplever ændringer i omsorgsrelationen. Viden fra projektet kan være med til at målrette indsatser for både patienter og pårørende til mennesker med parkinson.

Forskning i rehabilitering, livet med parkinson og pårørendes vilkår fokuserer på at forbedre livskvalitet og støtte for patienter og pårørende.