Lewy body-demens (LBD)

Lewy body-demens er den hyppigste form for atypisk parkinson. Sygdommen opstår oftest i 50-70-års alderen.

Sygdommen har navn efter den tysk-amerikanske læge og neurolog, Friedrich Heinrich Lewy (1885-1950). I 1912 beskrev han de ophobninger af proteiner i hjernen, der nu er opkaldt efter ham, ’Lewy Bodies’ (Lewy-legemer), der findes i hjernebarken og dybt i hjernen på personer, der er ramt af Lewy body-demens.

De motoriske symptomer hos personer med Lewy body-demens ligner symptomerne på Parkinsons sygdom meget. Ud over de motoriske symptomer – parkinsonismen – er der kognitive problemer i form af stærkt svingende opmærksomhed og bevidsthed.

Ved Lewy body-demens opstår de kognitive symptomer før, samtidig med, eller senest et år efter de motoriske symptomer.

De første kognitive tegn på Lewy body demens kan være oplevelser af nedsat overblik, nedsat orienteringsevne og nedsat evne til at planlægge og strukturere. Mange oplever også svigtende opmærksomhed, lidt træg tankegang, nedsat dømmekraft og ringere korttidshukommelse. Den sygdomsramte kan tabe tråden i en samtale og have svært ved at indstille sig på forandringer i hverdagen. Han eller hun kan opleve et øget behov for ro omkring sig.

Tidligt i forløbet kan den syge opleve synshallucinationer. Hallucinationerne kan være meget detaljerede og virkelighedstro, og ’synerne’ kan omfatte mennesker, man kender eller har kendt – eksempelvis nærtstående familiemedlemmer. Det kan også dreje sig om dyr og insekter, hvor knasterne i træbordet eller prikkerne på tapetet bliver til fluer eller biller.
Vrangforestillinger og paranoide tanker kan opstå. De paranoide tanker kan bringe den sygdomsramte i tvivl om andres intentioner, selv hos de nærmeste pårørende.

Søvnproblemer indgår meget ofte og benævnes REM-søvnforstyrrelser (REM-søvn er drømmesøvn). REM-søvnforstyrrelserne er ofte karakteriseret ved motorisk uro, talen i søvne og eventuelt råben. Den syge kan selv opleve forstyrrelserne som meget livlige drømme og tendens til mareridt.

Mange oplever blodtryksfald ved stillingsskift, dvs. blodtryksfald over flere minutter efter, at man har rejst sig. Det beskrives ofte som, at man mister farvesyn, ømhed i nakkemuskulaturen, indsnævring af synsfeltet og at det sortner for øjnene.

Patienter med Lewy body-demens behandles ofte med en vis succes med demensmedicin, der kan reducere risikoen for vrangforestillinger.
Ofte har mennesker med Lewy body-demens dog nedsat evne til at tåle medicin. Både parkinsonmedicin og andre typer af medicin giver stor risiko for bivirkninger, selv ved lave doser.
Lewy body demens er ofte livstidsforkortende. Visse trænings- og behandlingsmuligheder retter sig mod symptomerne og kan øge livskvaliteten.

Sygeplejerske Anders Lundetoft Clausen har mangeårig erfaring med behandling og pleje af personer med bl.a. atypisk parkinson fra sit arbejde på Neurologisk afdeling på Bispebjerg Hospital.

Torsdag kl. 13.00 – 15.00
Tlf. 40 28 55 59

Desuden henviser Parkinsonforeningen til Alzheimerforeningen, der har til formål at sikre bedre vilkår for alle demente og deres pårørende. Alzheimerforeningen rådgiver, informerer og støtter forskning i demenssygdomme – herunder Lewy body-demens.