Legater, støtte og rabataftaler
Som medlem af Parkinsonforeningen har du mulighed for at søge om støtte eller gøre brug af forskellige rabataftaler.
Derudover finder du en liste over fonde, hvor der kan søges om legater.
Er du økonomisk presset og har du udgifter i forbindelse med din sygdom, du har svært ved at betale? Herunder kan du ansøge om et legat på op til 7.000kr.
Det kan være ekstraordinære tandlægeudgifter, transportudgifter til specialiseret rehabilitering, udgifter i forbindelse med idrætsaktiviteter eller sociale aktiviteter forbundet med hjemmeboende børn.
Det er vigtigt, at du udfylder alle rubrikker læseligt og omhyggeligt. Støtte fra Parkinsonforeningen kan højst udgøre 7.000 kr. Støtten kan ikke udbetales i stedet for offentlig støtte og sekretariatet vurderer ud fra dine indsendte oplysninger, om du kan komme i betragtning. Kun i særlige tilfælde tildeler vi støtte flere gange til samme person.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Heidi på sekretariatet på heidi.wong@parkinson.dk eller 3635 0230 (torsdage 10-14).
Efter behandlingen af ansøgningen, sletter vi din ansøgning og tilhørende bilag.
Er du økonomisk presset og har du ikke råd til at betale for et kontingent til Parkinsonforeningen? Herunder har du muligheden for at søge om halv pris på kontingentet, dvs. 175kr eller 250kr for henholdsvis individuelt og parmedlemskab årligt. Muligheden gælder ikke for nuværende medlemmer af foreningen.
Du får svar senest en måned efter, du har sendt ansøgningen.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Lene på sekretariatet på lene.terndrup@parkinson.dk eller 3635 0230 (mandage, tirsdage og torsdage 10-14).
Efter behandlingen af ansøgningen, sletter vi din ansøgning og tilhørende bilag.
PureGym
Få 20% rabat på dit plus-medlemskab i PureGym og gratis oprettelse. Det gælder både for dig, der allerede er medlem af PureGym og dig, der gerne vil være det. Kontakt sekretariatet på info@parkinson.dk for yderligere informationer.
Dronningens Ferieby, Grenaa
15% rabat på ugeophold og 5% på enkeltdage. Skriv i kommentarfeltet, at du er medlem af Parkinsonforeningen og oplys dit medlemsnummer. Så justerer de efterfølgende prisen på dit ophold.
Medlemsrabat hos Billetsalget.dk
Som medlem af Parkinsonforeningen får du adgang til eksklusive medlemsrabatter på bl.a. forlystelsesparker, zoologiske haver, rejser, sommerhuse, teaterforestillinger og mange af landets største attraktioner.
Adgangen sker via vores samarbejdspartner Billetsalget.dk. Send os en mail på info@parkinson.dk for at få et link til adgangen.
Musholm Ferie – Sport – Konference
20 % på ugeophold i uge 1-8 og 46-50.
15 % på gældende priser for ugeophold i uge 9-45.
10% på gældende priser ved ophold under tre overnatninger i hverdage (med ankomst en søndag, mandag, tirsdag eller onsdag).
Send en forespørgsel på ophold via linket (du skal opgive medlemsnummer): https://musholm.dk/medlemstilbud-parkinsonforeningen/
Margrethehuset
Søsterloge nr. 5 Dronning Margrethe, Roskilde udlåner et handicapvenligt sommerhus i Gershøj ved Roskildefjord til medlemmer af forskellige handicaporganisationer – herunder Parkinsonforeningens medlemmer. Huset kan lånes en uge ad gangen fra uge 15 til og med uge 42. Interesserede skal sende en ansøgning direkte til logen senest medio februar, hvorefter ugerne fordeles. Læs mere om sommerhuset i denne pjece og om ansøgningsprocessen i denne beskrivelse.
Helene og Viggo Bruuns Fond
Helene og Viggo Bruuns Fond blev stiftet i 2009. Fonden giver støtte til ubemidlede syge personer, der lider af Parkinsons sygdom eller sklerose, handicappede børn, hvis forældre ikke er formuende samt forskning indenfor børnesygdomme og kredsløbssygdomme.
Hvem kan søge om legaterne?
Støtten ydes i form af legater, og fonden støtter både enkeltpersoner, forskere og foreninger. Legaterne ydes til afvikling af savn, som ikke betales af det offentlige. Der vil efter omstændighederne kunne ydes et legat pr. person på indtil 10.000 kr. skattefrit, typisk vil legaterne være på 5.000-6.000 kr.
Lægeerklæring
Hvis du gerne vil undgå at betale for en lægeerklæring og er medlem af foreningen, kan Parkinsonforeningen skrive under på, at du har Parkinsons sygdom.
Hvordan søger jeg?
Helene og Viggo Bruuns Fond modtager kun ansøgninger elektronisk. Er det første gang du ansøger elektronisk, så skal du oprette et profil, når du ansøger.
Du finder alle oplysningerne og link til ansøgning her: KLIK HER
Jascha Fonden
Det er vigtigt for Jascha Fonden at bidrage til den helt nære støtte, som gør en konkret forskel i den enkeltes liv. Jascha Fonden støtter derfor udfordrede og værdigt trængende privatpersoner.
Fonden kan søges af mennesker, der er døve eller pårørende til en døv, lider af parkinson, sclerose eller muskelsvind, er barn eller ung med et fysisk handicap eller er pårørende hertil, hvis du eller dit barn har en psykisk diagnose.
Følgende kriterier skal være opfyldt
- Du er økonomisk værdigt trængende
- Du har ikke modtaget støtte fra Jascha Fonden inden for de seneste 2 år
- Udgiften til det ansøgte formål skal ligge efter bevillingen er modtaget
Fonden støtter følgende
- Erhvervelser/hjælpemidler: F.eks.: Handikapudstyr, ledsagerhjælp, el-cykler, computere, indbo og lign.
- Behandling: F.eks.: Psykologbehandling, fysioterapi og tandlægebehandling
- Uddannelse for døve i ind- eller udland
Hvordan søger jeg?
Du skal indsende din ansøgning og al dokumentation via fondens ansøgningsportal. Her skal du først og fremmest oprette en profil ved hjælp af brugernavn og adgangskode. Profilen oprettes via linket ‘Søg støtte’. Ansøgningsportalen vil guide dig igennem ansøgningsproceduren.
Du finder alle oplysningerne og link her: KLIK HER