Børn og unges reaktioner

Her kan du blive klogere på, hvordan du som voksen håndterer børn og unges reaktioner, når et nært familiemedlem får parkinson.

Også med sygdom i familien har forældre ansvar for deres børn. Som voksne er det jeres ansvar som forældre, at I stadig kan tale om tingene. Hvis I alle skåner hinanden og vænner jer til, at I ikke taler om sygdommen eller fremtiden, kan børn og unge blive svigtet. De har brug for de voksnes råd og vejledning.

Jeres opgave som voksne er at være opmærksomme på, hvad barnet eller den unge har brug for at få svar på eller hjælp til. Hvad skal de vide og hvordan? Børnenes alder er afgørende for, hvordan et barn oplever livet, hvad et barn kan forstå og i hvilken grad barnet kan bearbejde det, som det ser og hører.

Små børn (0-3 år) oplever primært livet gennem deres følelser. De voksnes følelser og reaktioner er afgørende for, hvilken følelse, de små børn selv bliver opfyldt af. Børn kan fx registrere uro og tristhed i familien, eller de kan opleve, at deres nærmeste voksne ændrer sig. For små børn betyder det, at deres trygge base ændrer sig, uden at de forstår hvorfor. Det lille barn har derfor brug for at få genetableret sin tryghed gennem nærhed og rolig kontakt. Forklar situationen enkelt og konkret i forhold til det, barnet oplever her og nu.

Børn i børnehavealderen (3-5 år) kan stille konkrete spørgsmål. Forklar situationen enkelt og konkret i forhold til det, barnet oplever her og nu. Anvis gerne handlemuligheder for barnet. Fx: ”Far har en sygdom, som gør ham meget træt i dag, så han kan ikke lege med dig. Skal vi finde på noget andet?”

I bogen ”Sigurd sukkerknald og parkeringssygen” møder du Sigurd sukkerknald og feen med det lyserøde hår, som ved hjælp af veteranbiler, racerbiler og vejbaner forklarer, hvad der sker i hjernen, når man har parkinson og hvordan det påvirker hans mormor.

Ideen til børnebogen opstod, fordi forfatteren bag bogen, Signe Dilling, selv stod i en situation, hvor hun havde brug for en enkel og forståelig bog til sine egne børn.

SE BOGEN: “Sigurd sukkerknald og parkeringssygen”

I den tidlige skolealder (ca. 5-8 år) stiller børnene ofte dybere spørgsmål til det, de iagttager. Børnene har egne tanker om, hvad der sker, og hvorfor, og de udvikler deres egne måder, som hjælper dem med at forholde sig til omgivelserne.

Det lille skolebarn har dog ikke altid brug for at vide alt det, der bekymrer de voksne. Svar derfor ikke på mere, end I konkret bliver spurgt om. Hold jer til enkle forklaringer. Lad børnene selv stille spørgsmålene. Besvar dem direkte, men uden at overdrive eller tale om en fremtid, ingen af jer kender. Børn fra 8 år og opefter kan selv tænke abstrakt. De kan forholde sig til et tidsperspektiv og til fremtiden.

Også større børn og teenagere har ret til en udvikling, der er så normal som muligt. Sygdom i familien kan gøre det sværere for jer alle. Som forældre bør I vise, at I kan rumme jeres teenagebørns overvejelser og oplevelser. I kan som forældre hjælpe jeres store børn ved at spørge aktivt ind til deres tanker. Lyt til, hvad de har at sige.

Det er en god idé at være opmærksom på, at jeres store teenagebørn måske skjuler deres bekymringer for ikke at belaste jer. Teenagere opsøger selv viden, og de er erfarne på internettet. Når teenageren spørger direkte til forklaringer fra internettet, er det vigtigt, at I som voksne svarer så ærligt og direkte som muligt. Sig, hvad I ved og ikke ved. Fremtiden kender ingen af jer.

I filmen her fortæller Jette på 45 blandt andet, hvordan hun talte med hendes to drenge om sygdommen. Måske kan du finde inspiration?

Foreningen Børn, Unge & Sorg tilbyder gratis rådgivning og samtaleforløb for børn og unge op til 28 år, der eksempelvis lever med alvorligt fysisk syge forældre eller søskende.

LÆS MERE: Er du okay?