Det med småt

I Parkinsonforeningen passer vi på dig og dine data. Bliv klogere på vores samarbejdspartnere, privatlivspolitik, politik ved brug af billeder, cookie-politik og deling af annoncer på vores forskellige platforme.

Indholdsfortegnelse

Samarbejde

Parkinsonforeningen er et aktivt medlem af en række paraplyorganisationer, ligesom foreningen også samarbejder med mange andre relevante parter, herunder læger, sygeplejersker og forskere samt medicinalindustrien.

LÆS MERE: Samarbejde

Film og billeder

Ved Parkinsonforeningens events, større medlemsaktiviteter og foredrag bliver der ved nogle lejligheder taget billeder og filmet.

Ved portrætbilleder indhenter Parkinsonforeningen samtykke til at anvende billederne. Situationsbilleder fra Parkinsonforeningen af harmløs karakter bliver anvendt og gemt i Parkinsonforeningens billedearkiv.

Alle kan til enhver tid trække et samtykke til anvendelse af billeder tilbage, og de vil blive fjernet fra digitale medier hurtigst muligt, og ved tryksager fra næste mulige oplag.

Støder du på et billede af dig, som du ikke ønsker anvendt er du velkommen til at kontakte Parkinsonforeningen for at få det slettet.

Parkinsonforeningen
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup
36 35 02 30
info@parkinson.dk

Cookie-politik

Hvad er en cookie? Cookies anvendes af stort set alle websites. I nogle tilfælde er cookies den eneste måde at få et website til at fungere efter hensigten.

En cookie er en fil, som lægges på din computer eller andet it-udstyr. Den gør det muligt at genkende din computer og samle information om, hvilke sider og funktioner, der besøges med din browser. Men cookies kan ikke se, hvem du er, hvad du hedder, hvor du bor eller om computeren bruges af en eller flere personer. Den kan heller ikke sprede computervirus eller andre skadelige programmer.

Denne hjemmeside anvender cookies. Du får information om, at vi sætter cookies, inden de sættes. Det er vi – og alle andre – forpligtede til.

LÆS MERE: Erhvervsstyrelsens bekendtgørelse om cookies

Du kan altid afvise cookies på din computer ved at ændre indstillingerne i din browser. Hvor du finder indstillingerne afhænger af, hvilken browser du anvender. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du gør det, er der mange funktioner og services på internettet, du ikke kan bruge.

Alle browsere tillader, at du sletter dine cookies samlet eller enkeltvis. Hvordan du gør det afhænger af, hvilken browser du anvender. Husk, at bruger du flere browsere, skal du slette cookies i dem alle.

Deling af annoncer

Det generelle princip i forhold til gratis deling af annoncer fx på Facebook er, at tilbuddene skal være til gavn for parkinsonpatienter, og at Parkinsonforeningen ikke skal kunne beskyldes for at fremme en enkelt kommerciel leverandørs produkt frem for andres. Endvidere balancerer Parkinsonforeningen antallet af sådanne delinger med det øvrige indhold på fx foreningens Facebookside. Hovedformålet med foreningens kommunikationskanaler er at formidle viden om parkinson og om foreningens initiativer. Kanalerne må ikke ende med at blive oplevet som annonce-organer.

Parkinsonforeningens primære informationskanaler omfatter nyheder og aktivitetskalender på hjemmesiden, Facebook og medlemsmagasinet Parkinson Nyt. Når en annonce deles, vurderes det fra gang til gang, hvilken kanal det giver bedst mening at formidle annoncen på. Parkinsonforeningen deler derfor primært annoncer fra kommercielle aktører, som vi har et aktuelt samarbejde med, på foreningens forskellige kanaler. Vi deler dog ikke sådanne annoncer, hvis indholdet ikke bredt set relaterer sig til det emne, samarbejdet handler om.

Private tilbud
Parkinsonforeningen deler ikke annoncer fra private eksterne aktører, som foreningen ikke har et samarbejde/en dialog med, eller som primært handler om at sælge produkter/billetter til arrangementer, Parkinsonforeningen ikke er inde over eller er tilgodeset en del af overskuddet fra. Private annoncører har mulighed for at købe annonceplads i medlemsbladet Parkinson Nyt ved at kontakte Rosendahls på tlf. 76 10 11 47.

Hvis annoncøren er en meget tæt samarbejdspartner tillader vi ekstraordinært gratis annoncer i Parkinson Nyt.

Private tilbud, der ikke er støttet af, skabt i samarbejde med eller har tilknytning til Parkinsonforeningen, videreformidles som udgangspunkt ikke på foreningens kommunikationskanaler. Vurderes tilbuddet/arrangementet at være relevant for en bredere medlemsskare og særligt relevant for parkinsonsagen som sådan, kan der gøres opmærksom på det på Facebook. Andre nyhedsmediers omtaler af private tilbud kan deles, hvis historien har en god nyhedsværdi og er af almen interesse for medlemmer/pårørende og personer med parkinson.

Lokale private tilbud deles som udgangspunkt ikke på de nationale kanaler.

Offentlige tilbud
Lokale eller nationale offentlige tilbud, foreningen ikke har tilknytning til, men som kan gøre en forskel for medlemmerne, er troværdige og gode eksempler på indsatser, Parkinsonforeningen gerne ser udbredt politisk, kan godt deles på foreningens kommunikationskanaler.

Privatlivspolitik

Privatlivspolitikken oplyser dig om, hvordan vi behandler dine personlige oplysninger og data. Privatlivspolitikken beskriver også dine muligheder for at få indsigt og revidere i oplysningerne.

Herunder kan du downloade og læse privatlivspolitikken for Parkinsonforeningen.

Privatlivspolitik

Download 

Vi udsender regelmæssige nyhedsmails fra Parkinsonforeningen.
Skriv dig op her.