Ledige pladser på kurset: Lær at tackle hverdagen som pårørende

OBS: Alle pladser er nu besat. Der vil blive udbudt 4 nye hold i løbet af 2023, som annonceres her på hjemmesiden når vi kommer tættere på.

Mange pårørende er afskåret fra at deltage i pårørendegrupper enten pga. geografi eller at deres nærtstående ikke kan være alene hjemme. Derfor udbyder Parkinsonforeningen i samarbejde med ’Komiteen for Sundhedsoplysning’ en række online pårørendekurser med formålet at give pårørende redskaber til at passe bedre på sig selv, bede om hjælp og bevare sociale relationer, for at undgå at de selv bliver stressede eller syge.

Kurset består af 6 undervisningsmoduler samt en række tilhørende e-læringselementer. Alle deltagere får en bog tilsendt forud for kursusstart.

Ud over kurset er afholdes 3 gruppesessioner, som faciliteters af Parkinsonforeningens socialrådgiver. Her er ordet frit med udgangspunkt i undervisningen kombineret med gruppens ønsker til emner. Der vil være information om tilbud og muligheder i foreningen samt andre steder, hvor der er hjælp at hente.

Både hold 3 og 4 starter mandag d. 19. september og du bedes ved tilmelding skrive, hvilket hold, du ønsker at følge.

Hold 4 er som udgangspunkt forbeholdt den yngre gruppe under 60 år.

Bemærk at selve undervisningen er fælles, mens gruppesessionerne afholdes forskud af hinanden hver 2. uge efter nedenstående liste:

Fælles online undervisning (Komiteen for Sundhedsoplysning):

  • Mandag d. 19. september kl. 13-14
  • Mandag d. 26. september kl. 13-14
  • Mandag d. 3. oktober kl. 13-14
  • Mandag d. 10. oktober kl. 13-14
  • Mandag d. 17. oktober kl. 13-14
  • Mandag d. 24. oktober kl. 13-14

Gruppesessioner ved Parkinsonforeningen – Hold 3:

  • Mandag d. 19. september kl. 14.30-15.30
  • Mandag d. 3. oktober kl. 14.30-15.30
  • Mandag d. 17. oktober kl. 14.30-15.30

Gruppesessioner ved Parkinsonforeningen – hold 4 (for de yngre):

  • Mandag d. 26. september kl. 14.30-15.30
  • Mandag d. 10. oktober kl. 14.30-15.30
  • Mandag d. 24. oktober kl. 14.30-15.30

Frist for tilmelding er 11. september 2022.

Hvis du ønsker at deltage i ovennævnte kursus eller har spørgsmål til ovenstående, bedes du kontakte socialrådgiver Elsebeth Bech på ebech@parkinson.dk eller telefon 30 73 68 68.

Vi er opmærksomme på, at ikke alle kan deltage på en kursus i dagtimerne, men i øjeblikket er det ikke muligt at udbyde et aftenhold.

 

Billedet til denne del er taget af Agnete Schlichtkrull og kommer fra Komiteen for Sundhedsoplysning.

Vi udsender regelmæssige nyhedsmails fra Parkinsonforeningen.
Skriv dig op her.