Ung Forsker 2025: ”Jeg ville ikke undvære at arbejde med mennesker”

Casper Skjærbæk, 31 år, modtog ved Parkinsonforeningens Forskningsarrangement 2025 titlen som Ung Forsker 2025. Hans forskning koncentrerer sig om at finde personer med forstadier, der er på vej til at udvikle sig til parkinson.

Af Marie Louise Kjølbye

Casper Skjærbæk er én af Parkinsonforeningens succeshistorier. I 2021 var han med til at starte udviklingen af en mini-version af det udstyr, der bruges til at diagnosticere personer med REM-søvnforstyrrelser. De første undersøgelser så lovende ud, og med Per Borghammer fra Aarhus Universitet som hovedansøger søgte de Parkinsonforeningen om fire måneders løn til en ingeniør, så udviklingen kunne fortsætte.

Den ”store” version af overvågningsapparaturet bruges på hospitalerne til at undersøge søvnen hos personer, som har tegn på søvnforstyrrelser. I forskningen bruges den til at finde dem, der af forskellige grunde er i risiko for at udvikle parkinson.

Undersøgelsen er vigtig, for REM-søvnforstyrrelser forudvarsler Parkinsons sygdom og hænger ifølge forskningsgruppens teorier tæt sammen med, hvor og hvornår parkinson begynder.

Problemet var bare, at undersøgelsen var teknisk meget krævende, og at en del af forsøgspersonerne ikke lukkede et øje.

”Forsøgspersonerne sov på hotel med ledninger tilkoblet overalt. Over 25 elektroder blev sat på i håret og på armene, de fik bælter rundt om sig, og alt sammen tilkoblet en stor boks rundt om maven. Undersøgelsen var den eneste anerkendte måde at finde REM-søvnforstyrrelserne, men den var krævende for alle involverede parter, der ville hellere være fri. Desuden var de kun tilkoblet en enkelt nat,” husker Casper Skjærbæk.

En mini-version af apparatet kunne derimod bruges hjemme i forsøgspersonernes vante omgivelser og muliggøre undersøgelsen med færre elektroder og flere nætters optagelser. Til det søgte Per Borghammer i 2021 Parkinsonforeningen om 188.000 kr. til at lønne en medicinsk ingeniør, postdoc Yousef Tabar.

Lille bevilling, stort resultat

Alt gik efter planen. Bevillingen fra Parkinsonforeningen trak flere penge til projektet, bl.a. fra Danmarks Frie Forskningsfond og flere andre fonde. Resultatet blev en langt mere handy udgave af udstyret. Nu sendes det hjem til forsøgspersonerne i en kasse. Forsøgspersonerne bruger udstyret tre nætter, så sætter de returlabel på kassen og sender den til Aarhus Universitet.

”Udstyret består i et bælte rundt om maven og op til ni elektroder i ansigtet og på armene. Den første aften bruger de kræfter på at læse vejledningen og sætte det hele rigtigt på, men de lærer det hurtigt. Og det er stadig nemmere end at køre fra Ringkøbing til Aarhus og sove på hotel,” forklarer Casper Skjærbæk.

Flere end 100 patienter har været igennem, og Aarhus Universitet har søgt patent på teknologien.

”Jeg er glad for at kunne fortælle netop den historie, for det er en pointe, der gerne må komme frem: Jo bedre man baner vejen for parkinsonforskere og kommende -neurologer, jo flere kommer der og jo bedre bliver det.”

Mennesker, ikke kun forskning

Casper Skjærbæk vil fortsætte med parkinsonforskning og håber på at blive parkinsonneurolog

”Jeg overvejede også at læse molekylær biomedicin, som er målrettet et liv i forskning og lægemiddelindustri. Når jeg blev læge, var det fordi jeg ikke ville undvære at arbejde med mennesker.”

Trods Casper Skjærbæks unge alder vidner hans CV om flere forskellige forskningsprojekter, bevillinger, videnskabelige tillidsposter, undervisning, udlandsophold og videnskabelige artikler. I Aarhus Universitets Medicinerrevy spillede han desuden saxofon i 2018 og 2019.

Han er tilknyttet det nye forskningscenter PACE, ledet af Per Borghammer, og hans phd.-projekt handler om at undersøge mennesker i risiko for at udvikle parkinson. Patientgrupper med tidlig Lewy Body sygdom flyves derfor til Aarhus: Lidt flere end 20 patienter fra Bologna, Italien, 30 patienter fra London samt flere danske patienter.

”Vi vil tegne et mere klart billede af, hvem der får parkinson, og hvordan forstadierne udvikler sig, så vi får samlet endnu et par brikker i puslespillet. Når der kommer en behandling, der kan bremse sygdommen, kan den sandsynligvis også blive anvendt til dem, der ikke har fået parkinsondiagnosen endnu. Men vi skal kunne finde dem først.”

 

Blå bog:

Casper Skjærbæk, læge, ph.d.-studerende, tilknyttet PACE, Aarhus Universitet. Modtog 1. november Parkinsonforeningens pris til Ung Forsker 2025. Født 26. oktober 1994. Student 2014 fra Rødkilde Gymnasium i Vejle. I perioden 2020-25 har han publiceret 18 videnskabelige artikler, heraf to som førsteforfatter. Træner crossfit og løber med sine venner, spiller saxofon og bruger tid på at sætte sin lejlighed i stand. Hans forældre er musikundervisere fra Vejle-området.