Til hest med parkinson – en personlig beretning

Foto: privat

Ud over de fysiske fordele har ridefysioterapi også en markant psykologisk effekt. Når jeg sidder på hesteryg, føler jeg mig fri. Jeg føler mig ikke handicappet – jeg føler mig kompetent, nærværende og i samspil med hesten. I de øjeblikke er det ikke sygdommen, der er i fokus, men bevægelsen, relationen og følelsen af at mestre.

Personlig beretning af Lene Floor Kousgaard

At leve med Parkinsons sygdom indebærer ofte stivhed, rysten og en følelse af, at kroppen ikke længere arbejder med én, men imod én. For mig har ridefysioterapi vist sig at være en behandlingsform, der ikke kun påvirker kroppen positivt, men også sindet.

En af de mest markante fysiske effekter, jeg oplever, er en øget bevægelighed i lænden. Når jeg sidder på hesten, følger min krop automatisk hestens tredimensionelle bevægelser. Det giver en blid, rytmisk mobilisering af ryg og bækken, som jeg ikke oplever på samme måde ved andre former for træning. Efter ridningen føles min krop mere smidig, og spændingerne er tydeligt reduceret.

Under selve ridningen oplever jeg en fuldstændig ro i kroppen. Min rysten forsvinder, mens jeg sidder på hesten, og det bemærkelsesværdige er, at den også er mindre udtalt dagen efter. Denne ro føles både fysisk og neurologisk – som om kroppen får mulighed for at finde en ny balance.

En vigtig del af oplevelsen er den tætte kontakt med hesten. Når man rider på et tæppe frem for en sadel, mærker man hestens varme direkte. Den varme har en tydelig afslappende effekt, som hjælper mig til at give slip på spændinger og uro i kroppen. Kombinationen af varme, bevægelse og rytme skaber et trygt rum, hvor kroppen kan slappe af.

Ridefysioterapiens effekt hænger i høj grad også sammen med den faglige tilgang og den individuelle tilpasning. På Tønder Rideskole varetages ridefysioterapien af fysioterapeut Runa Hoffmann, som gør et stort og engageret arbejde for at matche den rette hest med den enkelte rytter. Hun er meget opmærksom på hver enkelt deltagers behov og funktionsniveau og tilpasser forløbet derefter. Der er desuden mulighed for, at en hjælper trækker hesten, hvis man ikke er i stand til at ride selvstændigt, hvilket skaber tryghed og gør ridefysioterapi tilgængelig for flere – uanset fysisk formåen.

Ud over de fysiske fordele har ridefysioterapi også en markant psykologisk effekt. Når jeg sidder på hesteryg, føler jeg mig fri. Jeg føler mig ikke handicappet – jeg føler mig kompetent, nærværende og i samspil med hesten. I de øjeblikke er det ikke sygdommen, der er i fokus, men bevægelsen, relationen og følelsen af at mestre.

For mig er ridefysioterapi derfor langt mere end motion. Det er en helhedsorienteret behandlingsform, hvor krop og sind arbejder sammen, og hvor jeg – om end for en stund – oplever ro, bevægelsesfrihed og øget livskvalitet. Mine erfaringer peger på, at ridefysioterapi kan være et værdifuldt supplement til den øvrige behandling for mennesker med Parkinson.