Tab af erhvervsevne: Mennesker med parkinson er dårligt stillet

Forsikring ved tab af erhvervsevne er en forsikring, som skal dække din indtægt, hvis du som følge af sygdom eller ulykke får nedsat din erhvervsevne. Langt de fleste er omfattet af en sådan forsikring igennem deres pensionsordning. Men mennesker med parkinson kan opleve udfordringer.

Af Mikael Skou Skjoldager, advokat hos Kroer & Fink Advokater

Erhvervsevnen er nedsat, hvis den forsikrede som følge af ulykke eller sygdom ikke længere er i stand til at tjene 1/2 eller 1/3 af, hvad der er sædvanligt for fuldt erhvervsdygtige personer med lignende uddannelse, alder og erhvervsmæssig beskæftigelse.

Det væsentligste formål med forsikringen mod tab af erhvervsevne er fortsat at sikre, at forsikringstageren får dækning, hvis vedkommende ikke længere er i stand til at arbejde som følge af ulykke eller sygdom. Hvis dette er tilfældet, bliver der udbetalt en dækningssum med et årligt beløb, som typisk er fastsat som en procentdel af den sidst registrerede dækningsgivende løn (din årsløn).

I mange tilfælde virker forsikringen efter hensigten. Den opfylder formålet i de mange tilfælde, hvor en ulykke eller en sygdom med ét gør forsikringstageren uarbejdsdygtig.
Det er imidlertid en helt anden sag for de mennesker, der rammes af en fremadskridende sygdom, hvor arbejdsevnen gradvist nedsættes over flere år. Problemstillingerne er mange og forskelligartede, men de udspringer af det samme forsikringsretlige begreb, som vi kalder for skadevirkningsprincippet.

Skadevirkningsprincip og skadeårsagsprincip

Skadevirkningsprincippet går i al sin enkelthed ud på, at skaden (som giver ret til dækning) i forsikringsmæssig forstand først opstår på det tidspunkt, hvor de skadelige følger har vist sig.

For f.eks. mennesker med parkinson betyder skadevirkningsprincippet derfor, at (forsikrings)skaden først er indtrådt, når erhvervsevnen er nedsat med 1/2 eller 1/3, uanset hvornår sygdommen i øvrigt viste sig eller blev diagnosticeret. Hvis forsikringen havde været tegnet under et skadeårsagsprincip, så ville skaden være indtrådt på det tidspunkt, hvor sygdommen viste sig – også selv om de skadelige følger (i dette tilfælde den nedsatte erhvervsevne) først viser sig langt senere.

Så langt så godt. Men hvorfor har det så betydning for dækningen?

Lad os tage et konkret eksempel. Karsten på 35 år arbejder som ingeniør og har en årsløn på 500.000 kr. Han er sund og rask og har ingen sygdomme. Han optages i et pensionsselskab og får en forsikring ved tab af erhvervsevne, der dækker 50 % af hans løn, hvis hans erhvervsevne nedsættes med 1/2. Det vil sige, at hans dækning fra forsikringen er på 250.000 kr. årligt, hvis han bliver syg og ikke kan arbejde mere end 1/2.

Karsten får konstateret Parkinson, og må desværre gå ned i tid. Han arbejder i en årrække 22 timer om ugen og tjener nu kun 300.000 kr. Da han har en forsikring der dækker 50 % af hans løn vil det sige, at hans dækning hos pensionsselskabet nu kun er på 150.000 kr. årligt. Men han kan ikke på nuværende tidspunkt få dækning, da hans erhvervsevne ikke er nedsat til 1/2.

Efter i flere år at have arbejdet 22 timer om ugen forværres hans tilstand, og han bliver nødt til at gå ned i tid til 10 timer ugentligt. Pensionsselskabet anerkender at hans erhvervsevne er nedsat med 1/2, og Karsten får derfor udbetalt 150.000 kr. årligt i dækning.

Retstilstanden er uklar

Problemet i eksemplet er, at Karsten oprindeligt havde en dækning på (og betalte præmie for) 250.000 kr. – en forsikring som blev tegnet med det formål, at han skulle være dækket hvis han blev ude af stand til at arbejde på grund af sygdom. Men Karsten er desværre dårligt stillet, da hans sygdom var langsomt fremadskridende.

Det beskrevne eksempel er desværre virkeligheden for tusindvis af danskere med parkinson og andre fremadskridende sygdomme.
Det pudsige er, at det slet ikke er sikkert, at retstilstanden er sådan. Problemstillingen er nemlig ikke tilstrækkeligt afprøvet ved domstolene.

At forsikringerne behandles efter skadevirkningsprincippet er en følge af, at pensionsselskaberne har udformet vilkårene på en bestemt måde, der i praksis fra Ankenævnet for Forsikring er fortolket som underlagt et ”skadevirkningsprincip”.

I lov om forsikringsaftaler har lovgiver imidlertid valgt, at sygeforsikringer som udgangspunkt skal være underlagt skadeårsagsprincippet. Det følger af forsikringsaftalelovens § 120, hvoraf fremgår, at ”indtræder en ulykke eller sygdom, som omfattes af aftalen, i forsikringstiden, hæfter selskabet også for sådanne skadelige følger, som først viser sig senere.”
Bestemmelsen kan fraviges ved aftale, men det kræver en klar stillingtagen i betingelserne.

Den eneste dom fra Højesteret på området tyder også på, at retstilstanden ikke er så klar, som det ellers anføres af pensionsselskaberne og Ankenævnet for Forsikring.

Få hjælp til din sag

Hos Kroer & Fink Advokater mener vi, at det er en problemstilling som bør prøves ved domstolene.

Under alle omstændigheder bør området få større fokus, da det ikke kan være rimeligt, at forsikringstagere med langsomt fremadskridende sygdomme skal være dårligere stillet end andre patientgrupper.

Står du i en lignende situation? Du er i kraft af dit medlemskab velkommen til at kontakte os hos Kroer & Fink Advokater med henblik på en gratis gennemgang af din sag. Tilbuddet gælder til og med juni 2025.

Kroer/Fink Advokater kan træffes hele ugen
Tlf. 71 99 29 29
kontakt@kroerfink.dk

Telefontid:
Mandag – torsdag kl. 9.00 – 16.00
Fredag kl. 9.30-14.00
(frokostpause dagligt fra kl. 12.00-12.30)