Svar fra rådgiveren:
Logopæd Lisbeth Haaber
26. november 2024
Min kone siger, at jeg taler for lavt. Jeg tror, at hun har dårlig hørelse. Hvem af os har ret?
Det er den klassiske debat i mange hjem. Er det dig, der taler for lavt eller din ægtefælle, der har dårlig hørelse?
I mange tilfælde har I begge ret.
Hvis du har parkinson, er det sandsynligt, at du taler lidt lavere og mere utydeligt end du plejer. Men det er ikke sikkert, du selv har bemærket det, fordi du bruger samme mængde energi på at tale som før. Slutresultatet bliver blot mindre, fordi musklerne bevæger sig mindre.
Samtidigt er det et faktum at de fleste over 50 år har aldersbetinget nedsat hørelse.
Så det er vigtigt, at I er åbne overfor hinanden og I begge får tjekket hørelse, så I har de bedste forudsætninger for at snakke med hinanden.