Svar fra rådgiveren:
Logopæd Lisbeth Haaber

Hvad kan jeg gøre, når andre ikke kan høre, hvad jeg siger?

Du kender det sikkert. Din samtalepartner ser uforstående ud, når du har sagt noget. Det kan være fordi vedkommende ikke har forstået præcist, hvad du har sagt.

Du kan selv gøre meget for at sikre, at dit budskab går klart og tydeligt igennem.

  • Ret dig op og orienter dig mod samtalepartneren
  • Sørg for at få din samtalepartners opmærksomhed før du siger noget. Løft f.eks. hånden
  •  Hold øjenkontakt
  • Træk vejret, så du har luft til at sige en sætning
  • Tal med god kraft på stemmen, men uden at presse den. Du skal tale kraftigere, end du tror.
  • Overdriv din udtale og dine mundbevægelser lidt
  • Læg tryk på vigtige ord i sætningen
  • Brug din mimik og dit kropssprog meget tydeligt
  • Undgå baggrundsstøj fra tv eller musik

På Parkinsonforeningen hjemmeside finder du seks små instruktionsvideoer med gode og simple øvelser til stimulering af vejrtrækning, tale og stemme for personer med Parkinsons sygdom.

Du finder træningsvideoerne her: KLIK HER

Vi udsender regelmæssige nyhedsmails fra Parkinsonforeningen.
Skriv dig op her.