Svar fra rådgiveren:
Logopæd Lisbeth Haaber

Hvad er Lee Silverman Voice Therapy (LSVT)?

LSVT er et evidensbaseret undervisningskoncept, hvis hovedformål er at øge stemmestyrken. Metoden bygger på nogle af de samme principper, som du kender fra BIG konceptet.

Der gives et meget intensivt undervisningsforløb på 16 timer fordelt på fire sammenhængende uger med undervisning fire dage i ugen. Derudover kræver konceptet, at kursisten laver stemmeøvelser og oplæsning af sætninger og fraser med den nye stemme i ca. 30 minutter hver eneste dag i de fire uger undervisningen varer.

Er du nysgerrig på, om LSVT er en mulighed for dig, så skal du henvende dig til kommunikationscenteret nær dig – det kan ligge både kommunalt eller regionalt.

Vi udsender regelmæssige nyhedsmails fra Parkinsonforeningen.
Skriv dig op her.