36 35 02 30

Skal godkendelsen af pesticider være tidsubegrænset?

Dagbladet Information sætter i denne uge fokus på de igangværende forhandlinger i EU af Omnibus X-pakken. Indholdet i pakken lægger bl.a. op til en lempelse af pesticidlovgivning, hvor den regelmæssige fornyelse af godkendelse af pesticider ender med at blive tidsubegrænset.

Godkendelse af pesticider foregår på nuværende tidspunkt hvert 10-15 år. Den nye pakke som EU skal forhandle foreslår at godkendelsen i stedet som udgangspunkt bliver tidsubegrænset.

Den udvikling er vi bekymret for.

Som det fremgår af artiklen, har vi derfor sammen med de nordiske Parkinsonforeninger fra Norge, Sverige, Island og Færøerne rakt ud til flere danske EU-parlamentarikere, hvor vi opfordrer dem til at arbejde for, at:

• Regelmæssig og systematisk revurdering fastholdes som en grundlæggende del af EU’s pesticidregulering
• Ny og uafhængig videnskabelig viden om sundhedsrisici kan føre til revurdering af allerede godkendte aktivstoffer
• Forsigtighedsprincippet fastholdes, og beskyttelsen af menneskers sundhed fortsat vægtes højt i EU’s regulering af pesticider.

Når det gælder pesticider, bør udgangspunktet være enkelt: Hvis ny viden viser, at et stof kan udgøre en sundhedsrisiko, skal EU have et stærkt system, der sikrer, at denne viden bliver vurderet, og at der kan handles på den.

Artikel i Dagbladet Information: KLIK HER

Vi udsender regelmæssige nyhedsmails fra Parkinsonforeningen.
Skriv dig op her.

Hvad beskriver dig bedst?