Signaler holder rytmen, når man går 

Lyd, synsindtryk og let berøring kan hjælpe mennesker med parkinson til en bedre gangrytme. Fænomenet kaldes ’cueing’.

Af Marie Louise Kjølbye 

Mange får gangbesvær som følge af Parkinsons sygdom. Balancebesvær, problemer med at sætte i gang, følelsen af at fryse fast, eller at fødderne ”klistrer” til gulvet, er velkendte udfordringer. Det skyldes, at skader i hjernens basale ganglier kan gøre det svært for mennesker med parkinson at holde rytmen, når de går. 

Signaler eller stimuli udefra kan hjælpe til at gå mere sikkert og flydende. Fænomenet kaldes ’cueing’, ”stikord”. Signalgivning hører med i fysioterapeutens værktøjskasse i arbejdet med Parkinsons sygdom. Fysioterapeuter taler om tre hovedtyper: Lyd, synsindtryk og berøring. Hos fysioterapeuten kan man desuden prøve, hvad der virker bedst. 

Auditive signaler (lyd) kan bestå i en fast takt i høretelefonerne (metronom), en stemme, der tæller EN-TO, rytmisk musik eller andet.

Visuelle signaler (synsindtryk) kan være striber eller aftegninger på vægge eller gulv, eller lys-effekter, som en grøn laserlinje, som rollatoren afsætter til at træde over, så benene lystrer.  

Taktile signaler (berøring) kan bestå i et let ’puf’ eller berøring på fx skulderen fra en hjælper, taktfaste klap på hofte/ lår, eller et armbånd, der vibrerer. Sko eller indlægssåler kan give signaler direkte gennem fødderne. Prøv jer frem.

Effekten af cues er størst i ”on-”tilstand, men kan også virke i ”off”-tilstand. Cues virker ikke ens for alle. Prøv jer frem, også gerne i forhold til hverdagsgøremål. Det handler om at finde de signaler, der virker bedst, måske forskellige typer i kombination og til forskellige funktioner. 

Find din rytme 

Auditive cues (lyd) er mest anvendt. En fast takt gør gangen mere flydende og skridtene længere og mere ens. Rytme skaber en mere jævn gang, bedre motivation og bidrager til at holde fokus på gangen. 

Rytmisk musik kan påvirke gangrytme, tempo (opmærksomhed), skridtlængde og fastholde et energisk tempo, som fx march. Rytmens hastighed skal passe til person og formål. Til en rask gåtur kan 100 slag i minuttet være passende, mens 80 kan passe bedre indendørs.  

ParkinsonPod er udviklet til formålet og rummer forskellige tempi (slag i minuttet/ bpm). Spillelisten går som regel i ’valsetakt’ (4/4-takt) og har en tydelig rytme, som hos Kim Larsen, Abba, Rasmus Seebach, Queen og en del jazz.  

Også mange streamingtjenester (Spotify, Apple Music m.fl.) tilbyder playlister baseret på bpm. 

Se mere: 

Musik til gangrytme – ParkinsonPod: KLIK HER

Læs om cueing i Fysioterapeutens fagblad: KLIK HER

Parkinsonforeningens træningsbrochure: KLIK HER

Online foredrag ved Parkinsonforeningens fysioterapeut Jakob Frederiksen: KLIK HER

Specifikke produkter (fx elektriske) til cueing er normalt ikke testet, og Parkinsonforeningen har ikke mulighed for at anbefale bestemte produkter. Prøv jer frem. Noget kan virke for nogen, ikke for andre. Spørg evt. en ergoterapeut ud fra det, du har brug for.