Robin Williams levede med Parkinson

Oprettet d. 15.08.2014

Undersøgelser viser, at 40 procent af alle parkinsonramte oplever depression - det vigtige budskab er, at symptomerne kan behandles.

Den amerikanske skuespiller Robin Williams (63 år), der i august blev fundet død i sit hjem i Californien, var ædru, men led af Parkinsons sygdom, angst og depression, da han efter alt at dømme begik selvmord. Oplysningerne kommer fra hans enke, Susan Schneider, der den 14. august valgte at offentliggøre en udtalelse om den folkekære skuespiller.  

Parkinson i den tidlige fase
Robin Williams var i mange år åben om, at han var plaget af misbrugsproblemer. På det seneste var han dog fri af rusmidler og ville gerne have, at det skulle fortsætte. Hans enke understreger derfor i udtalelsen, at det snarere var spekulationer over parkinsonsygdommen og psykiske lidelser, der nagede hendes mand:

”Robin brugte så meget af sit liv på at hjælpe andre. Uanset om han underholdt millioner på scenen, i film eller på tv, vores tropper i felten eller trøstede et sygt barn, ville Robin have os til at grine og være mindre bange. Siden hans død har alle os, der elskede Robin, fundet trøst i den utrolige udgydelse af kærlighed og beundring for ham fra de millioner af mennesker, hvis liv han berørte. Hans store arv, ud over hans tre børn, er den glæde og lykke, han skabte hos andre, især dem der kæmpede personlige kampe”, skriver Susan Schneider og fortsætter:

”Robins var stadig ædru, og han var modig, da han kæmpede med sine egne kampe med depression, angst og et tidligt stadie af Parkinsons-sygdom, som han endnu ikke var klar til at dele offentligt. Det er vores håb, at andre i kølvandet på Robins død vil finde styrken til at søge den omsorg og støtte, de har brug for, uanset hvilke kampe de står over for, så de måske kan komme til at være mindre bange”.

LÆS MERE: Hvad er Parkinson?

Kendt sammenhæng mellem Parkinson og depression
Når man diagnosticeres med en kronisk sygdom som Parkinson, er det normalt at reagere med angst og sorg i forbindelse med det nye liv, man står over for. Det er dog vigtigt også at understrege, at symptomer som depression og angst også forekommer som reelle kliniske følger af sygdommen – akkurat som rysten og langsommelighed.

LÆS MERE: Ny med diagnosen?

Undersøgelser viser eksempelvis, at depression forekommer hos op mod 40 procent af mennesker med Parkinsons sygdom. Selvom Parkinsons sygdom traditionelt defineres som en bevægelsesforstyrrelse, er den nemlig også forbundet med en lang række adfærdsmæssige/neuropsykiatriske og fysiske symptomer, som kan have alvorlige konsekvenser for livskvaliteten. Disse kendes som non-motoriske symptomer, og rummer blandt andet kognitive symptomer, depression og angst.

LÆS MERE: Non-motoriske symptomer

Non-motoriske symptomer, herunder depression, kan opstå på et hvilket som helst tidspunkt i sygdomsforløbet, lige fra de tidligste stadier, selv før de motoriske symptomer bemærkes, til det allersidste stadie af Parkinsons sygdom. Hos nogle ender non-motoriske symptomer med at dominere sygdommen, efterhånden som den udvikler sig.

Angst og depression kan behandles
Parkinson Nyt har talt med Tove Henriksen, overlæge på Bispebjerg Hospital og lægekonsulent i Parkinsonforeningen, og hun fortæller, at undersøgelser tyder på, at depression måske kan ses som et tidligt tegn på sygdommen. Hvis du således har haft en depression, vil du have dobbelt så stor risiko for senere at udvikle Parkinson, som en, der aldrig har haft depression. Årsagen skal findes i sygdommen, som ikke kun påvirker dopamin-systemet men også serotonin-systemet, der har indflydelse på blandt andet angst og stemningsleje.

Det vigtige er, at depressionen opdages og behandles, hvis den er behandlingskrævende. Tove Henriksen anbefaler, at du i den forbindelse tager fat i den behandlende neurolog, der derved kan stå som tovholder i relation til Parkinson:

”Først og fremmest skal diagnosen stilles. Derefter skal lægen og patienten i fællesskab beslutte, om depressionen skal behandles. Depressioner kan variere i grad, og det er klart, at der skal handles øjeblikkeligt ved en alvorlig depression. Andre gange vælger man at vente, til den går over af sig selv,” forklarer Tove Henriksen og fortæller videre, at behandlingen lægefagligt består af medicin. Ofte i kombination med psykologsamtaler, som mange har gavn af.     

Det er vigtigt for Tove Henriksen at understrege, at selvom Parkinson forbindes med en højere grad af angst og depression, er det meget usædvanligt, at en parkinsonramt vælger at tage sit eget liv.

Kilde: Livet med Parkinson – non-motoriske symptomer.
Foto: iStock.