36 35 02 30

Rehabilitering øger sygdomsmestring og livskvalitet

En ny undersøgelse, som Parkinsonforeningen har udført blandt 1.573 mennesker med parkinson, viser, at rehabiliteringsforløb har stor fysisk og psykisk betydning for livet med parkinson.

Mennesker med parkinson tilbydes rehabiliteringsforløb, hvor formålet er at opnå de bedst mulige forudsætninger for at leve et uafhængigt, aktivt og deltagende liv. I rehabiliteringen møder mennesker med parkinson forskellige fagpersoner, som klæder patienterne på med viden om sygdommen og igangsætter træning, der er vigtig for at forsinke sygdommens udvikling. 

Undersøgelsen peger samlet set på, at de personer, der deltager i rehabilitering, oplever stor nytte af forløbene – både fysisk, psykisk og socialt. Otte ud af ti tidligere deltagere oplever at have fået viden og redskaber, de kan bruge i hverdagen, og syv ud af ti vurderer, at forløbet har haft en positiv indflydelse på deres livskvalitet. Deltagerne fremhæver især mødet med fagpersoner med specialviden og fællesskabet med andre i samme situation som det mest værdifulde. I gennemsnit scorer svarpersonerne 8,6 på en skala fra 0-10 for sandsynligheden for, om de vil anbefale et rehabiliteringsophold til andre.

Samtidig viser undersøgelsen, at mange endnu ikke kender til rehabiliteringstilbuddet. En del vurderer, at et forløb kunne hjælpe dem, men manglende kendskab, transportudfordringer eller afslag på henvisning kan være barrierer.  

Læs alle resultater af undersøgelsen her: Klik her

Vi udsender regelmæssige nyhedsmails fra Parkinsonforeningen.
Skriv dig op her.