Projekt om kvinder og Parkinsons sygdom
18. november 2025

Klinik for Bevægeforstyrrelser og forskningsenheden MPRC (Movement Disorder And Pain Research Center) har i et samarbejde med KISO-enheden (Kvinder I Sund Overgang), en del af Københavns
Universitet – udarbejdet et online spørgeskema omkring kønsspecifik forståelse af kvinder med Parkinsons sygdom.
Kort om projektet
Kvinder med Parkinsons sygdom kan udvikle komplikationer til den medicinske behandling tidligere i sygdomsforløbet og i højere grad end mænd.
Desuden ser man hyppigere non-motoriske symptomer hos kvinder, fx angst, søvnforstyrrelser og autonome gener, som ikke altid adresseres tilstrækkeligt i standardiserede behandlingsforløb.
Kvinder med Parkinsons sygdom oplever i højere grad behandlingsrelaterede bivirkninger, herunder Levodopa-inducerede dyskinesier (overbevægelser) og udsving i symptomer hen over døgnet, end mænd med parkinson Postmenopausale kvinder med parkinson synes særlig sårbare, hvilket muligvis relaterer sig til tabet af østrogen-beskyttelse.
Nyere forskning viser nemlig, at kvinder med parkinson ofte har en højere biotilgængelighed af Levodopa sammenlignet med mænd, også̊ efter korrektion for kropsvægt.
Dette medfører både stærkere symptomlindring ved lavere doser, men også̊ øget risiko for bivirkninger ved en øgning i dosis.
Læs mere og besvar spørgeskemaet: KLIK HER