Ny parkinsondatabase går i luften

Hvordan er kvaliteten af parkinson-behandlingen rent faktisk? Det har ingen vidst. Men den gode nyhed er, at det er ved at ændre sig. Den 1. november åbner databasen for Parkinsons sygdom (DaPaK).

Databasen får i første omgang data fra neurologiske afdelinger på offentlige sygehuse. I løbet af 2025 følger data fra privatpraktiserende neurologer. På sigt er det ambitionen, at databasen også skal omfatte data fra praktiserende fysioterapeuter og rehabilitering i kommuner.

I første omgang vil man måle på fire indikatorer. Det drejer sig om, hvorvidt der er foretaget scanning, om der to årlige konsultationer, hvoraf mindst én skal være ved fremmøde, om der foretages regelmæssige kognitive tests, og hvorvidt patienten modtager vederlagsfri fysioterapi.

Parkinsonforeningen har arbejdet for denne database siden 2019. Derfor er det en milepæl, vi har nået. Vi indgår nu i styregruppen, og ser meget frem til, at data på sigt kan anvendes til at løfte kvaliteten i behandlingen af Parkinsons sygdom.

 

Vi udsender regelmæssige nyhedsmails fra Parkinsonforeningen.
Skriv dig op her.