Bliv klogere på de non-motoriske symptomer

Den 20. april markerer Parkinsonforeningen den Internationale Parkinsondag med en temaeftermiddag om parkinson og non-motoriske symptomer. Arrangementet foregår i Høje Taastrup og vil også blive streamet, så det er muligt at se med fra hele landet.   

Over hele verden sætter man i april fokus på parkinson med kampagner og arrangementer. I Danmark samles vi onsdag den 20. april, hvor vi med kyndig hjælp fra eksperter bliver klogere på parkinson og ikke mindst de non-motoriske symptomer, der blandt andet dækker over søvnforstyrrelser, apati, depression, blodtryksfald og mave- og tarmsymptomer.

LÆS MERE: Non-motoriske symptomer

Arrangementet foregår kl. 16.00-19.00 i Handicaporganisationernes Hus, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup og vil tillige blive vist online. Linket til streaming vil blive delt her på siden en uge før arrangementet.

Program

  • Kl. 16.00: Velkomst ved landsformand René La Cour Sell.
  • Kl. 16.10: Introduktion til Parkinsons sygdom med særligt fokus på de non-motoriske symptomer ved overlæge Bo Biering-Sørensen, Klinik for Bevægeforstyrrelser, Rigshospitalet Glostrup.
  • Kl. 17.10: Smagsprøve på Parkinson Boxing, så vi kommer lidt op fra stolene under kyndig vejledning fra fysioterapeut Finn Egeberg Nielsen og boksetræner Lars Larsen.
  • Kl. 17.30: Pause med sandwich.
  • Kl. 18.00: Hverdagslivet med de non-motoriske symptomer, herunder håndteringsstrategier ved Trine Hørmann Thomsen fra Klinik for Bevægeforstyrrelser, Rigshospitalet Glostrup.
  • Kl. 18.50: Landsformanden runder af.

Tilmelding
Det er gratis at deltage, men tilmelding til det fysiske arrangement i Høje Taastrup er nødvendigt via linket. Vær opmærksom på, at der kun er et begrænset antal pladser.

TILMELDING: International Parkinsondag

Vi udsender regelmæssige nyhedsmails fra Parkinsonforeningen.
Skriv dig op her.