Peg på DIN kandidat til Pakkenbergprisen
Igen i år skal Pakkenbergprisen uddeles til én eller flere personer, der har gjort en ekstraordinær indsats for Parkinsonforeningen. Vi vil gerne have jeres bud på, hvem der fortjener prisen i år.
25. august 2022
Igen i år skal Pakkenbergprisen uddeles til en eller flere personer, der har gjort en ekstraordinær indsats for Parkinsonforeningen. Send dit bud på, hvem der skal have æren, senest den 5. oktober 2022. Husk begrundelse! Pakkenbergprisen er i alt på 5000 kr. og uddeles ved Forskningsarrangementet den 5. november 2022, hvor man også kan orientere sig i den nyeste forskning. Pakkenbergprisen har sit navn efter professor Henning Pakkenberg (1920-2007), der var medstifter af Parkinsonforeningen – og i øvrigt er far til den fremtrædende hjerneforsker, Bente Pakkenberg.
Pakkenbergprisen blev i 2021 tildelt Christian Reventlow, Fyns kreds, og Sus Nilsson, Herlev, for deres store indsats for mennesker med parkinson.
Forslag sendes til Marie Louise Kjølbye på mlk@parkinson.dk senest 5. oktober 2022.
Relaterede nyheder
”Vi er på vej. Det ville jeg ikke have sagt for ti år siden.”
”Jeg elsker mit arbejde,” siger Agnete Kirkeby, forskningsleder på Center for Stamcellemedicin, reNEW, på Panum Instituttet, Københavns Universitet. Hendes forskergruppe nærmer sig aktuelt en behandlingsform mod motoriske symptomer ved parkinson. Med hjælp fra et nyt biotek-selskab, som netop har meldt sig på banen, kan et middel potentielt være klar i 2031.
Musik er også medicin
Alle vi, der har sunget fælles- eller korsang, vidste i forvejen, at man altid går glad og opløftet hjem fra sang. Nu er der videnskabelig evidens for, at det har positiv virkning at synge sammen – ikke mindst, når man har parkinson. I år søsætter lokale sangkraftcentre desuden en række ”neurokor”, som vi i Tønder venter os meget af. – Ida Marie Krogh Skau, der selv har parkinson, skriver om glæden ved at synge.
Til hest med parkinson
Ud over de fysiske fordele har ridefysioterapi også en markant psykologisk effekt. Når jeg sidder på hesteryg, føler jeg mig fri. Jeg føler mig ikke handicappet – jeg føler mig kompetent, nærværende og i samspil med hesten. I de øjeblikke er det ikke sygdommen, der er i fokus, men bevægelsen, relationen og følelsen af at mestre.
