Hvem har ydet en særlig frivillig indsats i 2024?

Det frivillige engagement i Parkinsonforeningen er stort. Med 350 frivillige og endnu flere, der yder en stor indsats lokalt og landsdækkende for mennesker med parkinson og deres pårørende. Du kan derfor indstille din kandidat til Pakkenbergprisen 2024.

Pakkenbergprisen uddeles til en eller flere personer, der har gjort en ekstraordinær indsats for at fremme kendskabet til parkinson og Parkinsonforeningen. I januar 2024 blev Pakkenbergprisen tildelt parret Jan Petersen og Merethe (Mulle) Grip for deres store indsats på mange forskellige områder.

Pakkenbergprisen har sit navn efter professor Henning Pakkenberg (1920-2007), der var medstifter af Parkinsonforeningen. Pakkenbergpisen uddeles til Parkinsonforeningens Frivilligtræf, hvor mange frivillige i Parkinsonforeningen mødes d. 25.-26. januar 2025.

Fakta
Der lægges ved uddeling af prisen vægt på, at:

  • prismodtageren har udøvet en ekstraordinær indsats, der ligger ud over det, man normalt kan forvente i en forening.
  • den særlige indsats er med til at fremme kendskabet til Parkinsonforeningen.
  • indstilleren er medlem af Parkinsonforeningen.
  • modtageren af Pakkenbergprisen er medlem af Parkinsonforeningen.

Send dit forslag til Ulrik Gade Husted senest d. 15. november på ulrik.husted@parkinson.dk eller med post til:

Parkinsonforeningen
Att: Ulrik Gade Husted
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup

Vi udsender regelmæssige nyhedsmails fra Parkinsonforeningen.
Skriv dig op her.