René la Cour Sell ny landsformand
08. april 2021
En enig hovedbestyrelse har den 7. april 2021 valgt 58-årige René la Cour Sell som ny landsformand i Parkinsonforeningen. René la Cour Sell er i dag direktør i Roskilde Kongrescenter.

En enig hovedbestyrelse har den 7. april 2021 valgt 58-årige René la Cour Sell som ny landsformand i Parkinsonforeningen. René la Cour Sell er i dag direktør i Roskilde Kongrescenter og har en baggrund som direktør i Rådet for Sikker Trafik, i Danmarks Naturfredningsforening samt som koncernmarketingdirektør i Danske Bank.
René la Cour Sell har en bred erfaring med tillidshverv blandt andet som formand for Settlementet, en socialøkonomisk virksomhed, der kæmper for udsatte voksnes vilkår. Parkinsons sygdom har han haft nær på gennem et familiemedlems sygdomsforløb. Med formandsposten i Parkinsonforeningen ser han frem til at bruge sine erfaringer til at tale parkinsonfamiliernes sag.

”Jeg ser meget frem til at bidrage til at gøre parkinsonsagen endnu mere synlig i offentligheden og hos beslutningstagerne”, siger René la Cour Sell.
”Vi er utrolig glade for, at René vil påtage sig opgaven som landsformand. Hans omfattende erfaring fra ledelse af NGO’er og hans åbenhed og evne til at skabe netværk og relationer vil være guld værd for foreningen. Vi er begejstrede”, siger Allan Bergholt.
”Med René får Parkinsonforeningen en stor kapacitet, der sammen med resten af holdet kan sætte en stærk landspolitisk dagsorden, og som samtidig forstår at engagere og inspirere medlemmer på det lokale niveau”, slutter Astrid Blom.Kontaktoplysninger
Landsformand René la Cour Sell kan kontaktes på 40 58 22 00 / rene@lacoursell.dk
Direktør Astrid Blom kan kontaktes på 60 72 63 13 / ab@parkinson.dk
På billedet ses Astrid Blom, René la Cour Sell og Allan Bergholt.
Relaterede nyheder
”Vi er på vej. Det ville jeg ikke have sagt for ti år siden.”
”Jeg elsker mit arbejde,” siger Agnete Kirkeby, forskningsleder på Center for Stamcellemedicin, reNEW, på Panum Instituttet, Københavns Universitet. Hendes forskergruppe nærmer sig aktuelt en behandlingsform mod motoriske symptomer ved parkinson. Med hjælp fra et nyt biotek-selskab, som netop har meldt sig på banen, kan et middel potentielt være klar i 2031.
Musik er også medicin
Alle vi, der har sunget fælles- eller korsang, vidste i forvejen, at man altid går glad og opløftet hjem fra sang. Nu er der videnskabelig evidens for, at det har positiv virkning at synge sammen – ikke mindst, når man har parkinson. I år søsætter lokale sangkraftcentre desuden en række ”neurokor”, som vi i Tønder venter os meget af. – Ida Marie Krogh Skau, der selv har parkinson, skriver om glæden ved at synge.
Til hest med parkinson
Ud over de fysiske fordele har ridefysioterapi også en markant psykologisk effekt. Når jeg sidder på hesteryg, føler jeg mig fri. Jeg føler mig ikke handicappet – jeg føler mig kompetent, nærværende og i samspil med hesten. I de øjeblikke er det ikke sygdommen, der er i fokus, men bevægelsen, relationen og følelsen af at mestre.