Ny e-avis om immunsystemet
01. juli 2024
Sommerens e-avis om parkinsonforskning er nu ude. Denne gang stiller vi skarpt på immunsystemet og Parkinsons sygdom.
Forskeres viden om immunsystemets rolle ved en række neurologiske sygdomme som Parkinsons sygdom, Alzheimer- demens og dissemineret sklerose er tiltaget betydeligt i de senere år. En positiv følge heraf er muligheden for udvikling af nye behandlinger med hæmmende indflydelse på sygdommenes udvikling. Området er komplekst, og kræver indsigt i både hjernens og det perifere immunsystems funktioner og betydning for udvikling af autoimmune og neurodegenerative sygdomme som f.eks. Parkinsons sygdom.
Mange patienter og pårørende efterspørger, hvad de selv kan gøre, når de får diagnosen Parkinsons sygdom. En vigtig egen-indsats er styrke- og konditionstræning. Flere og flere videnskabelige undersøgelser understreger det funktionsløft, som fysisk træning kan give parkinsonpatienten både mht. fysik men også velvære og kognition.
Megen forskning er i dag fokuseret på at udvikle en behandling, som kan bremse udviklingen af Parkinsons sygdom. For at vise, en behandling bremser sygdomsudviklingen, har man brug for en biomarkør for diagnose men også for sygdommens sværhedsgrad og udvikling. Her er forskerne også godt på vej, men endnu ikke i mål.
Til slut bringes sidste nyt om behandling med stamceller.
Læs e-avisen: KLIK HER