Mit liv som parkinson-ludoman
”Det begyndte med 100 kroner. Og så gik det ellers derudaf. Det var som at stikke mig i armen med heroin, når jeg satte mig i sofaen, tændte for computeren og satte 2500 kroner ind på spilkontoen”. Læs et medlems fortælling som sit korte, hektiske liv som parkinson-ludoman.
08. september 2021
Af: Per Lund, Randers
I et tidligere nummer af medlemsbladet for Parkinsonforeningen (marts 2021, red.) beder I om oplevelser med impulskontrolforstyrrelser. Her er min beretning:
Jeg fik diagnosen i 2014 og blev medicineret. Jeg husker desværre ikke, hvilken type medicin. Den første tid var svær for mig. Jeg havde en periode med selvmordstanker. Jeg havde alle remedierne klar. Jeg havde en periode med sygelig jalousi. Jeg havde en periode med alt for meget alkohol. Og i december 2016 begyndte en periode med umådeholdent spil.
Jeg har hele mit liv spillet lidt på sport. Først Tips 12 og senere Oddset. Men kun for meget små beløb. I december 2016 begyndte jeg imidlertid med at spille roulette på online-casinoer. Det begyndte med 100 kroner. Og så gik det ellers derudaf. Beløbene blev større og større, og spil optog hele mit vågne liv. Jeg arbejdede dengang tit om aftenen, så når jeg om formiddagen var alene hjemme var det som at stikke mig i armen med heroin, når jeg satte mig i sofaen, tændte for computeren og satte 2500 kroner ind på spilkontoen.
Jeg var blevet ludoman.
For at gøre en lang historie kort, så endte det nogle måneder senere med, at banken kontaktede min kone og spærrede mine kort. Jeg havde på det tidspunkt tabt et stort beløb. Jeg tør den dag i dag ikke regne på, hvor mange penge, jeg spillede op.
Det var så slemt, at da min kone og jeg fejrede et længe planlagt sølvbryllup, ønskede vi os penge. Officielt fordi vi sparede sammen til en rejse til USA. Men uofficielt til at betale for festen. For banken ville ikke låne penge ud til at fejre et sølvbryllup. Det var så flovt!
Jeg fandt ud af, at min medicin havde som bivirkning, at man kunne ende som ludoman. Jeg gik til min neurolog, og han udskiftede straks medicinen, så jeg i dag tager Sinemet. Jeg er i dag helt ovre min spillelidenskab. Men jeg skammer mig i dag over min opførsel. Og jeg har det som en tørlagt alkoholiker: Kan jeg falde i hullet igen?
Det var en vanvittig periode i mit liv. Virkelig vanvittig. Jeg forsøgte hele tiden at blive alene, så jeg kunne spille. Jeg lod som om, at jeg skulle på toilet, blot for at få nogle minutter til at spille.
Men havde det ikke kostet så mange penge, så var der faktisk noget godt ved perioden: Jeg glemte fuldstændig min sygdom! På et tidspunkt drømte jeg om i fuld alvor, at spil var godt for parkinsonsyge! For dopaminen sprøjtede jo ud i blodet, hver gang kuglen i rouletten trillede. Så det var jo alletiders medicin! (Ironi kan forekomme…).
Men nu er alt godt igen. Økonomien er tilbage på sporet, og jeg har det mentalt meget bedre. Jeg kan dog stadig mærke, at jeg har en tendens til, at hvis der er noget, jeg går meget op i, så har det en tendens til at tage mig. Det gør jo ikke så meget, hvis det er mindre “usunde” ting. Men helt fri for impulskontrolforstyrrelser er jeg nok ikke, selv om jeg har forladt spillebordet.
Forfatteren til denne beretning har selv sendt sin personlige beretning til redaktionen af Parkinson Nyt, men vælger af hensyn til indholdet at være anonym.
Hans rigtige navn er redaktionen bekendt.
Per Lund, Randers, er med andre ord ikke den person med parkinson, der har valgt at dele sine oplevelser med læserne af Parkinson Nyt.
Impulskontrolforstyrrelser
Er det svært at standse en aktivitet, du elsker? – Så har du måske impulskontrolforstyrrelser, som især for yngre personer med parkinson kan være en bivirkning til visse typer parkinsonmedicin, de såkaldte dopaminagonister. En ny norsk undersøgelse fra Nasjonalt kompetansetjeneste for bevegelsesforstyrrelser (NKB, 2020) viser, at ca. 30 pct. af personer med parkinson oplever impulskontrolforstyrrelser, og at 14 pct. oplever alvorlige impulskontrolforstyrrelser. Især manglende evne til selv at styre omgangen med mad, seksualitet og penge kan blive problematisk.
Du og dine pårørende bør derfor selv holde øje med, om du fx får trang til at spille. De pårørende kan holde øje med ændret adfærd – computeraktivitet, spillevaner og poster i netbanken. Medicinens indlægssedler er ikke altid retvisende. Tal derfor med neurologen.
Hvis du har oplevet større udfordringer med impulskontrolforstyrrelser hos dig selv eller en nærtstående, hører vi gerne fra dig på mlk@parkinson.dk eller info@parkinson.dk.
Læs mere om impulskontrolforstyrrelser via nedenstående link:
https://helse-stavanger.no/seksjon/NKB/Documents/Bivirkninger_-januar-2021_2021-01-19-094321.pdf
Du kan læse Karen Østergaards, neurolog og forskningsformidler i Parkinsonforeningen, kommentar til ovenstående beretning om impulskontrolforstyrrelser via denne PDF.
Relaterede nyheder
Svar fra rådgiveren: Logopæd Lisbeth Haaber
Hvad kan jeg gøre, når andre ikke kan høre, hvad jeg siger?
Ny film om motion som medicin
I ny film fortæller fem mennesker med parkinson om den betydning motion har for deres liv og hverdag.
Hvem skal have Pakkenbergprisen?
Det frivillige engagement i Parkinsonforeningen er stort. Med 350 frivillige og endnu flere, der yder en stor indsats lokalt og landsdækkende for mennesker med parkinson og deres pårørende. Du kan derfor indstille din kandidat til Pakkenbergprisen 2024.