Kronik i Politiken
18. april 2021
Politiken bragte lørdag den 17. april en kronik skrevet af Astrid Blom, direktør i Parkinsonforeningen, Birgitte Hysse Forchhammer, direktør i Hjernesagen og Nis Peter Nissen, direktør i Alzheimerforeningen.
Politiken bragte lørdag den 17. april en kronik skrevet af Birgitte Hysse Forchhammer, direktør i Hjernesagen, Astrid Blom, direktør i Parkinsonforeningen og Nis Peter Nissen, direktør i Alzheimerforeningen.
I den fælles kronik argumenter vi for, at kvaliteten af den sundhedsfaglige behandling og pleje på landets plejehjem ofte er alt for ringe, og at for mange medarbejdere på landets plejehjem ikke har tilstrækkelig faglig viden om, hvordan man tager vare på de grupper af legemligt og mentalt alvorligt syge medborgere, der i dag bor på landets plejehjem.
Vi skylder samfundets allersvageste et bedre liv. Derfor skal vi sikre, at plejehjemspersonalet fremover har tilstrækkelig faglig viden og kompetencer. Det er en afgørende forudsætning for en værdig ældrepleje og vil samtidig skabe grundlag for et tillidsfuldt og godt arbejdsmiljø for de ansatte på landets plejehjem.Relaterede nyheder
”Vi er på vej. Det ville jeg ikke have sagt for ti år siden.”
”Jeg elsker mit arbejde,” siger Agnete Kirkeby, forskningsleder på Center for Stamcellemedicin, reNEW, på Panum Instituttet, Københavns Universitet. Hendes forskergruppe nærmer sig aktuelt en behandlingsform mod motoriske symptomer ved parkinson. Med hjælp fra et nyt biotek-selskab, som netop har meldt sig på banen, kan et middel potentielt være klar i 2031.
Musik er også medicin
Alle vi, der har sunget fælles- eller korsang, vidste i forvejen, at man altid går glad og opløftet hjem fra sang. Nu er der videnskabelig evidens for, at det har positiv virkning at synge sammen – ikke mindst, når man har parkinson. I år søsætter lokale sangkraftcentre desuden en række ”neurokor”, som vi i Tønder venter os meget af. – Ida Marie Krogh Skau, der selv har parkinson, skriver om glæden ved at synge.
Til hest med parkinson
Ud over de fysiske fordele har ridefysioterapi også en markant psykologisk effekt. Når jeg sidder på hesteryg, føler jeg mig fri. Jeg føler mig ikke handicappet – jeg føler mig kompetent, nærværende og i samspil med hesten. I de øjeblikke er det ikke sygdommen, der er i fokus, men bevægelsen, relationen og følelsen af at mestre.
