Glædelig jul
22. december 2022
Julen er lige om hjørnet. Derfor vil vi i Parkinsonforeningen gerne sende en varm tak for støtten, engagementet og gåpåmodet i et år, hvor vi hvor alvor fik gang i aktiviteterne efter år med corona.
Samtidig har 2022 bl.a. budt på en bevilling til specialiseret rehabilitering i 2023 og en flot donation til børn og unge af forældre med parkinson. Det er vi meget taknemmelige for.
Vi kan love jer, at vi fortsat vil arbejde for et fast specialiseret rehabiliteringstilbud, bedre neurologdækning, mere viden i kommunerne, fortsat vederlagsfri fysioterapi og bedre støtte til pårørende.
Vores juleønske er, at Parkinson-alliancen i 2023 viser konkrete resultater til gavn for de 12.000 mennesker med parkinson og de pårørende i Danmark.
Husk i øvrigt, at sekretariatet holder julelukket fra og med fredag den 23. december og frem til og med den 1. januar.
På glædeligt gensyn i det nye år!
René la Cour Sell, Berit Kjærgaard og Astrid Blom