”Hvis patienterne bliver bedt om at betale, er behandlingen ikke godkendt”
29. juni 2026
Ny bil eller et indgreb i udlandet? – Tilsyneladende attraktive tilbud om stamcellebehandling mod parkinson florerer på nettet, med et prisniveau, der spænder fra 50.000 til 230.000 kr. To fremtrædende danske stamcelleforskere, Agnete Kirkeby og Morten Meyer, peger dog på, at ”behandlingen” i bedste fald er uden effekt.
Af Marie Louise Kjølbye
Parkinsonforeningen får af og til medlemshenvendelser om stamcellebehandling i udlandet, som medlemmer og pårørende har fundet på nettet og ønsker at vide mere om. Nu peger to fremtrædende danske stamcelleforskere, Morten Meyer og Agnete Kirkeby, på, at ”behandlingen” er uden positiv effekt på parkinson. I bedste fald er pengene spildt.
Blandt andet skrev en pårørende i november 2024, om stamcellebehandling i udlandet mod betaling kunne være en idé. Selv om det er fuldt forståeligt, at mennesker med parkinson interesserer sig for nye behandlingsformer, der måske kan afhjælpe symptomerne, måtte Parkinsonforeningen fraråde, at patienter betaler for behandlinger med stamceller.
Nu bakkes advarslen op af to fremtrædende danske stamcelleforskere, Morten Meyer og Agnete Kirkeby.
”Sådan noget er ulovligt i Danmark, og det er der en grund til. Det har ingen dokumenteret klinisk effekt, men udnytter et hul i lovgivningen,” forklarer Agnete Kirkeby, der er forskningsleder af Agnete Kirkeby Group, Københavns Universitet, under reNEW, Novo Nordisk Foundation Center for Stem Cell Medicine.
Hun bakkes op af Morten Meyer, professor ved Syddansk Universitet, der har beskæftiget sig med Parkinsons sygdom og stamceller i små 30 år. Han kan ikke advare nok mod det, han kalder ”stamcelleturisme”. Behandlinger, der udbydes på nettet, med lange lister over sygdomme, der hævdes behandlet, inkl. Parkinsons sygdom.
”Der er desværre vist primært fokus på økonomiske aspekter, og vi aner ikke, om de ved, hvad de laver.”
”Jeg ønsker ikke at tage håbet fra patienter, der selvfølgelig ønsker behandling, men man skal være ekstremt kritisk og rådføre sig med nogen, der ved noget om det,” mener han. ”Stamcelleterapier er stadig på forsøgsstadiet, og der er et stort oplysningsbehov, som jeg gerne vil bidrage til.”
Registrerede sig som parkinsonpatient
På et tidspunkt gik Morten Meyer så langt som selv at registrere sig som parkinsonpatient hos det schweiziske firma Swiss Medica for at undersøge deres behandlingstilbud.
Han har selv tidligere arbejdet i Schweiz og var nysgerrig over for, hvordan Swiss Medica kunne tilbyde en sådan behandling, i et vestligt land med et sundhedssystem, der kan sammenlignes med det danske. Og hvilken behandling var der egentlig tale om?
”Jeg blev bedt om at møde op på et af deres kontorer i Schweiz og underskrive en kontrakt med en læge dér. Derefter ville jeg blive fløjet ud af Schweiz til et østland. Før krigen var det Rusland (i.e. Ruslands invasion i Ukraine i 2022, red.), nu vist Serbien eller Slovenien. Typisk lande i Asien eller Østeuropa, hvor lovgivningen er markant anderledes. Prisen varierer fra 50.000 til 230.000 kr.,” siger Morten Meyer.
”Stamcellebehandlingen kunne f.eks. bestå i, at man suger knoglemarvsstamceller ud fra hoftekammen, ”behandler” dem i laboratoriet og injicerer dem ind i en vene i armen. Derefter skulle de selv finde vej ind i hjernen, påstår de. Stærke sager,” mener Morten Meyer.
Agnete Kirkeby genkender beskrivelsen af ”operationen”:
”De sprøjter typisk en form for mesenchymale stamceller (stamceller udvundet af fx fedtvæv eller knoglemarv, red.) ind i blodet. Men cellerne kommer ikke ind i hjernen. I stedet ender de i lungerne og forsvinder i løbet af et par dage. I værste fald kan de danne en ”klump” i lungen som kan forhindre blodtilførsel,” forklarer hun.
Ny bil eller behandling
Tilbud om stamcellebehandling i udlandet har floreret i nogle år, forklarer Morten Meyer.
”Tilbage i perioden før 2011 kunne patienter tage til Tyskland og få tilsvarende behandling, herunder også selve stamcelleinjektionen. Det kunne lade sig gøre, fordi man i Tyskland dengang sidestillede stamcellebehandling med alternativ behandling, som tysk lovgivning havde vide rammer for. I dag er disse behandlingscentre lukket ned.”
Morten Meyer mødte i forbindelse med et oplæg på Folkeuniversitetet på et tidspunkt selv en mand, der lige havde fået foretaget en stamcelletransplantation i Tyskland.
”Han havde overvejet, om han skulle købe en ny bil eller prøve en stamcellebehandling, fortalte han.”
”Desværre findes den slags cowboyklinikker, og når myndighederne slår ned på dem, åbner de igen et andet sted,” mener Agnete Kirkeby, der bakker op om den generelle advarsel:
”Der findes aktuelt ingen godkendt stamcellebehandling til parkinson, og dem, der udbydes mod betaling, er ikke klinisk testet. En tommelfingerregel er at hvis patienterne bliver bedt om at betale for behandlingen, så er det fordi behandlingen ikke er godkendt.”
