”Var der nogen, der fik mange hatte, og nogen, der ingen fik?”

Kunsten at være frivillig blev belyst fra mange sider ved Parkinsonforeningens Frivilligtræf 2026, der med ca. 160 deltagere satte rekord. Arrangementer, tema-lege og workshops blev afviklet med fagligt fokus og godt humør.

Tekst: Marie Louise Kjølbye
Foto: Katrine Thorlund

Humøret var højt på Frivilligtræf 2026 – Parkinsonforeningens fjerde, som også satte foreløbig deltagerrekord. Knap 160 frivillige fra alle 15 kredse samt klubber, Yngre-netværk m.fl. blandede sig med hinanden, hørte oplæg, gik til workshops, strakte benene og dansede i lidt over et døgn 24.-25. januar 2026. Lige udenfor vinduerne skinnede et grøngråt Storebælt med hvide skumtoppe. Indenfor lød stemmer og latter fra deltagere med parkinson og deres pårørende over store dele af Hotel Sinatur i Nyborg, som løftede opgaven til et rundt 12-tal, hvis man skal dømme efter, hvad deltagerne gav udtryk for.

Personale fra hotellet foreslog da også, at Parkinsonforeningens medlemmer kom hos dem – hver weekend…!

Lørdag bød Parkinsonforeningens landsformand René la Cour Sell og direktør Karina Madsen velkommen. Efter frokost åbnede Parkinsonforeningens organisationskonsulent Lærke Taidal dagens faglige profil med en leg om arbejds- og ansvarsfordeling. I mindre grupper om bordene skulle deltagerne etablere hver en arbejdsgruppe til at begå – et juvelkup! Ansvar for planlægning, forklædning, flugt mm. blev uddelegeret, og rollerne markeret med tekster på fikse nytårshatte. De skæve smil ved bordene dækkede over, at deltagerne var helt klar, hvad der forestod, nemlig en diskussion om arbejdsdeling i klubber, kredse og netværk. ”Var der nogen, der fik mange hatte, og nogen, der ingen fik?” spurgte Lærke Taidal. ”Hvordan undgår I, at kreds- eller klubformand skal stå for det hele?”

Den efterfølgende diskussion rummede gode råd til både at fordele arbejdet og inddrage nye deltagere, fx til mindre ad hoc-opgaver. Flere kom med bud på praktiske løsninger. Ib Jørgensen, Storstrøm, anbefalede et skema til opgaver. Én forklarede, at man ved fredagsbar altid spørger, hvem der står for næste fredagsbar. ”Vi fordeler opgaverne hver gang,” sagde et medlem fra Tønder, mens man i Frederikssund lader forslagsstillere selv arrangere det oplæg, de har peget på. En deltager fortalte: ”Vi brugte et helt møde på at tale kompetencer, og hvad vi var gode til.” En deltager pegede på, at den formand, der selv er endt med alle hattene, må huske bede om hjælp, og ikke være bange for at ”være til besvær”.

Frivillig af lyst eller pligt

Efter motion, en musikalsk leg ved Per Holm Dahl fra Aarhus Musikskole og en pause fulgte et nyt oplæg i salen: Få flere frivillige. Oplægsholderne, Lærke Taidal og teamleder Ulrik Gade Husted fra Parkinsonforeningen, gjorde opmærksom på, at mennesker motiveres forskelligt. Nogle frivillige motiveres af pligt, andre af spændende projekter. ”Det, der appellerer til dig, appellerer ikke nødvendigvis til andre,” fremhævede Lærke Taidal, der blev mødt af en skov af hænder på spørgsmålet om, hvor mange af de tilstedeværende frivillige, der i sin tid blev ”prikket” – dvs. spurgt direkte, om de ville være med i fx en bestyrelse. ”At blive prikket betyder, at andre tror, man kan, og det kan man have brug for,” sagde Lærke Taidal.

To delte Pakkenbergprisen

For mange var årets uddeling af Pakkenbergprisen et højdepunkt. To personer delte prisen for 2026, Alice Voetmann fra Vejle og Inger Marie Brandt fra Skærbæk. Alice Voetmann er klubformand i Vejleklubben og har for 16 mennesker med parkinson arrangeret en træningslejr som et samarbejde mellem Parkinsonforeningens Sydøstjyllands kreds, Give Atlet Klub m.fl. Inger Marie Brandt fra Skærbæk er aktiv med lokale dansehold og indstillet for gennem syv år at stå for ”forkælelsesophold” på Agerskov Kro.

I sin tale roste Parkinsonforeningens landsformand René la Cour Sell medlemmernes store engagement, der hver år gør det svært at udpege kun én modtager af Pakkenbergprisen. Landsformanden fremhævede Alice Voetmann og Inger Marie Brandt som ”ustyrlige”: ”I har hver især gjort noget ekstraordinært, og jeres særlige indsats er med til at fremme kendskabet til Parkinsonforeningen.”

”Pakkenbergudvalget har valgt jer begge, da der er fællestræk, selvom I er meget forskellige. I er begge arrangører af ophold, hvor mennesker stifter personlige bånd. Jeres initiativer er eksempler på den virkelyst, der kendetegner de fantastisk mange lokale ildsjæle i foreningen. Stort til lykke til jer begge!”

Alice Voetmann kvitterede for prisen bl.a. ved at takke dem, der har hjulpet til: ”Uden jer blev det kun til luftkasteller. Tak fordi vi må være med på jeres bane og spille med dér.” Inger Marie Brandt gav udtryk for at være ”stolt og rørt” over indstillingen og prisen: ”Mit hjerte brænder for forkælelse og livsglæde – og så knytter vi bånd og venskaber,” sagde hun.

I år har Pakkenbergudvalget bestået af næstlandsformand Berit Kjærgaard, Lone Kristensen, Østjylland og René la Cour Sell. Med prisen følger 5.000 kr., som modtagerne deler. Desuden inviterede landsformanden årets øvrige indstillede på scenen: Tonny Holst fra Rødovre/ Hvidovreklubben, kreds Storkøbenhavn, Hanne Westergaard fra Odderklubben, kreds Østjylland, Peter Thinghøj fra Parkinson Café Frederikssund, kreds Nordsjælland, og Rikke Ludvigsen, også kreds Nordsjælland, der desværre ikke kunne være til stede.

Ulrik Gade Husted delte blomsterbuketter ud og nejede chikt under klapsalver fra salen.

Dansegulv og lounge-stemning

Om aftenen spillede bandet Sophie Caroline & The Ra-Ra-Coons op til dans i salen. Der var et livligt dansegulv, og i de tilstødende åbne lokaler lounge-stemning, hvor folk sad og snakkede. Mange var glade for at mødes med andre fra egen kreds, men der var også gode snakke på tværs. Direktør Karina Madsen og andre fra Parkinsonforeningens sekretariat kom i kontakt med mange holdninger og gode idéer.

Søndag havde deltagerne valgt to ud af i alt ti workshops. For oplæg og mødeledelse stod Parkinsonforeningens sekretariat og rådgivning. For workshoppene Hvordan laver vi netværk for mennesker i avanceret behandling? og Hvordan når vi mennesker med fremskreden parkinson lokalt? stod sundhedskonsulent Anna Ørtved, for Få flere til at komme til dine arrangementer 1-2 stod organisationskonsulent Lærke Taidal, mens psykolog og rådgiver Susanne Ohrt fortalte om, hvordan man som frivillig bedst tager sig af andre og passer på sig selv. Hertil kom workshops om journalistik, fundraising, Videns- og kompetencecenteret samt om arrangementer for pårørende og for nydiagnosticerede. Tre træningsarrangementer afrundede weekenden.

Marianne Poulsen fra Ry kom til Frivilligtræf sammen med sin mand Erik, der har parkinson. Begge har ud over deres jobs i bankverdenen været foreningsmennesker gennem et langt liv. Erik har bl.a. spillet fodbold, badminton, spillet divisionshåndbold og været håndboldtræner. Marianne har været formand for en gymnastikforening mmm. og er nu – foruden at være frivillig i Parkinsonforeningen – bl.a. aktiv vinterbader og roer.

”Vi har en dejlig foreningskultur i Danmark,” sagde Marianne Poulsen. Det kan man kun være enig med hende i.