Forskningsprojekt om effekterne af magnetisk hjernestimulation
04. maj 2026

Funktions- og Billeddiagnostisk Enhed – MR-Forskningssektionen på Hvidovre Hospital søger personer med Parkinsons sygdom til at hjælpe med at teste en ny, behandlingsmetode til at reducere ufrivillige bevægelser, også kendt som dyskinesi.
Kort om projektet
Forskningsteamet undersøger, om ikke-invasiv magnetisk hjernestimulation kan mindske dyskinesi hos personer med Parkinsons sygdom ved at påvirke specifikke områder i hjernen, som er involveret i bevægelseskontrol. Dyskinesi er en almindelig bivirkning ved længerevarende behandling med dopaminmedicin og kan have stor betydning for livskvaliteten.
I dette projekt vil metoden blive videreudviklet og systematisk testet for bedre at forstå dens effekt. Deltagelse i studiet medfører minimal risiko, da magnetisk hjernestimulation er en veldokumenteret og sikker metode, som anvendes bredt i både forskning og klinisk praksis.
Hvem kan deltage?
Du kan være egnet til studiet, hvis du:
✔ Har en klinisk diagnosticeret Parkinsons sygdom
✔ Oplever overbevægelser (dyskinesi) forårsaget af Levodopa
✔ Ikke har epilepsi eller en nær slægtning med epilepsi
✔ Ikke har andre neurologiske eller psykiatriske lidelser
✔ Ikke har pacemaker, metalimplantater eller andre elektroniske enheder
✔ Ikke lider af svær klaustrofobi
Læs mere om projektet og tilmelding: KLIK HER